Ole Færch (2013): Aalborghus lens jordebog 1562

2020-11-11T17:05:02+01:00

Aalborghus lens jordebog 1562

/af/ Ole Færch

Landbohistorisk Selskab 2013

Resumé:
Da Aalborghus lens jordebog blev skrevet i året 1562, skete det på det da forholdsvis nye Aalborghus Slot. Herfra administrerede lensmanden på kronens vegne fæstegårdene i lenet, der var en vigtig indtægtskilde for kongen. Lenet bestod af 10 herreder nord og syd for Limfjorden med i alt ca. 1300 gårde. Lensmanden opkrævede bøndernes fæsteafgifter i form af korn smør, penge m.v., og hver enkelt gårds afgifter samt fæsternes navne er nøje anført. I denne udgivelse er jordebogen afskrevet side for side svarende til originalen, ca. 400 sider, og indeholder herudover analyser af de forskellige fæsteafgifter og det tryk, de udgjorde på bønderne. Et særligt afsnit afslører, hvad der var af gamle selvejergårde, og bl.a. hvor meget selvejerne blev straffet for at have støttet Skipper Clement i Grevens Fejde i 1534. Aalborghus lens jordebog 1562 giver også et godt indblik i lensadministration og bøndernes vilkår, men desuden i personal- og lokalhistorie i en tid, der ligger langt før kirkebøger og folketællinger.

Klaus-Joachim Lorenzen-Schmidt & Bjørn Poulsen (2002): Writing Peasants

2020-11-11T16:25:14+01:00

Writing Peasants

Studies on peasant literacy in early modern Northern Europe
/af/ Klaus-Joachim Lorenzen-Schmidt (udg.), Bjørn Poulsen (udg.)

Landbohistorisk Selskab 2002

Resumé:
De tidligt skrivende bønder fra det nordvesteuropæiske område er behandlet i forskellige indlæg i denne udgivelse. Mange facetter er berørt af deres virke, såsom hvorfor de skrev, og hvad de skrev om. Tilsammen giver indlæggene en diskussion af mulighederne for at få indsigt i de mest fremtrædende bønders tankeverden i perioden 1500-1800. Der er indlæg fra Danmark, Sverige, Island, Tyskland og Holland.

There is currently a growing interest in peasant literacy, in peasants’ documents and especially in the so-called “diaries” of peasants. Such diaries are the focus of this volume, and its 14 contributions deal, broadly speaking, with the relationship between literacy and the peasantries of early modern northern Europe. Through their discussion of the motives and models for writing common to the period, authors from five countries – Denmark, Germany, Iceland, Sweden and The Netherlands – contribute here to a new and differentiated view of old rural society. It becomes evident that many peasants had reached a higher level of literacy than previously thought and used written forms for communication and documentation.

Torben Smith (1999): Vi vil rejse nye huse – statshusmandsloven af 1899

2020-11-11T16:06:58+01:00

Vi vil rejse nye huse – statshusmandsloven af 1899

/af/ Torben Smith

Landbohistorisk Selskab 1999

Resumé:
Statshusmandsloven blev vedtaget i 1899 og kom sammen med senere udgaver af loven til at udgøre grundlaget for oprettelse af 28000 små landbrugsbedrifter i Danmark. Den politiske baggrund i form af Landbokommissionen af 1894 og Rigsdagens arbejde i 1896-99 er den del af den intense strid i 1890’ernes Danmark mellem det gamle Højre og den stadigt stærkere opposition fra Venstrerefompartiet og Socialdemokratiet.

I de første år efter lovens ikrafttræden var statshusene ganske små – og deres ejere blev på ingen måde selvstændige husmænd, som mange af lovens fortalere havde ønsket det. Snarere forblev de daglejere med et stort antal arbejdsdage på fremmede landbrug. Men med senere revisioner af Statshusmandsloven nåede husmandsbevægelsen sin målsætning – selvstændige landbrugsbedrifter.

Hvordan loven kom til verden, hvordan den fungere i de første år og hovedtrækkene i den senere lovgivning er her beskrevet i denne jubilæumsbog.

Go to Top