Sociale relationer i en brydningstid

Faddere og forældre i et dansk landbosamfund 1750-1830
/af/ Asbjørn Romvig Thomsen

Landbohistorisk Selskab 2015

Resumé:
Landbosamfundet befandt sig i perioden omkring 1800 i en brydningstid: landboreformer og befolkningsvækst gjorde hver især deres til, at de socioøkonomiske strukturer blev brudt op og nye dannet. Der kom større skel mellem folk – og det afgørende var, om man ejede noget af den nye mangelvare eller ej: jord.

Denne udvikling er velkendt. Men spørgsmålet er, om landbefolkningen selv opfattede disse forandringer lige så tydeligt, som historikere siden har kunnet konstatere dem. I denne bog går forfatteren under huden på datidens bønder og ser på, hvad kilderne kan fortælle om deres sociale relationer: kan vi ud af dem se, om de økonomiske forandringer også slog igennem i forhold til, hvem landalmuen ønskede at omgås i det daglige?

Det kan vi. Og alt tyder på, at landbefolkningen havde helt styr på, at samfundet var ved at ændre sig.

Som en skorsten

Mejeribrugets uddannelser 1837-1972.
/af/ Linda Klitmøller

Landbohistorisk Selskab og Museet på Sønderskov 2008

Resmué:
I 1800-tallet forandrede mejeribruget sig voldsomt. Det gik fra at være en hjemmeproduktion til at blive en industriel produktion; et erhverv, som krævede såvel en teoretisk som praktisk uddannelse. Samtidig gik mejeribruget fra at være et arbejde for kvinder til at blive et erhverv for mænd. I 1887 oprettedes den første teoretiske mejeriskole her i landet. Den kom til at ligge på en fri landbrugsskole. Den praktiske uddannelse gav mejeribruget store problemer. Først i 1918 blev mejeribruget enig om at oprette en lærlingeuddannelse. Det blev en fri uddannelse i erhvervets eget regi. Strukturforandringerne efter 2. verdenskrig påvirkede også uddannelsen, som løbende måtte tilpasses de ændrede produktionsrammer. I 1972 gik mejeribruget ind i en EFG-forsøgsordning.

Uægte børn og ugifte forældre – udstødte eller integrerede?

Illegitimitetens sociale årsager og konsekvenser i tre jyske landsogne 1750-1830
/af/ Asbjørn Romvig Thomsen

Landbohistorisk Selskab 2005

Resumé:
Vi befinder os i det danske landbosamfund omkring år 1800. Her kunne en tilsyneladende helt normal kernefamilie vise sig at have dybe rødder i illegitimiteten. Forfatteren giver et bud på, hvordan det kunne lade sig gøre at f.eks. en gårdmandsdatter kunne have tre uægte børn med hver sin far, gifte sig med faderen til det første barn og blive gårdmandskone. Han viser samtidig, hvordan illegitimiteten omvendt også havde sine rødder i kernefamiliens historie og landbosamfundets sociale struktur og traditioner. Det betyder et opgør med den udbredte opfattelse, at den ugifte moder gennem hele historien har været et uønsket, udstødt og moralsk fordømt individ. Bogen følger uægte børn, deres forældre og bedsteforældre fra tre sogne i Salling.

Pesten grasserer!

En undersøgelse af pesten i Danmark i 1650’erne
/af/ Lise Gerda Knudsen

Landbohistorisk Selskab 2005

Resumé:
I 1650’erne blev Sjælland, Lolland-Falster, Møn og Bornholm ramt af pesten. Sygdommen spredte sig med lynets hast og mangedoblede dødeligheden, hvor den ramte. Pesten var en velkendt og frygtet sygdom, der gennem de forudgående 300 år havde hjemsøgt ikke bare Danmark, men hele Europa og Mellemøsten. På trods af den jævnlige optræden på dansk jord har pestens historie i Danmark dog ikke været genstand for megen historieskrivning.

Denne bog tager udgangspunkt i det kildemateriale, der findes for pestepidemien i 1650’erne i form af kirkebøger for en række sogne. Kirkebøgerne kan fortælle os om, hvilken sygdom pesten var, hvem der blev ramt, hvor mange mennesker der døde, og hvordan den spredte sig – meget tyder nemlig på, at pesten ikke, som den traditionelle opfattelse ellers har været, blev spredt af rotter. Sandsynligvis var mennesket selv de eneste smittebærere.

Statshusmandsbrugene i Flødstrup sogn på Østfyn – et kulturmiljø under forandring

/af/ Anette Jensen

Landbohistorisk Selskab, Kertemindeegnens Museer 2001

Resumé:
I 1923 og 1925 blev der oprettet 48 nye husmandshjem i Flødstrup sogn på Østfyn. Jorden til udstykningen kom fra Flødstrup præstegård samt de to små godser Hannesborg og Rørbæk. Husmandskolonierne forandrede Flødstrup sogn; det åbne godslandskab fik en finkornet struktur, 48 nærmest identiske statshusmandsbrug blev opført i den såkaldte “Bedre Byggeskik-stil”, og 171 mennesker flyttede til sognet i løbet af kort tid.

I bogen beskrives oprettelsen af statshusmandsbrugene i Flødstrup sogn. Hvem var de nye statshusmænd? Hvad karakteriserede nhyindretningen af landskabet og den nye bebyggelse? Dernæst omtales afviklingen af statshusmandsbrugene som selvstændige landbrug, og på den baggrund undersøges forholdene i dag. Bogen er således et også et bidrag til den aktuelle debat om kulturmiljøerne i vore omgivelser.

The agricultural revolution – reconsidered

/af/ Claus Bjørn (red.)

Landbohistorisk Selskab 1998

Resumé:
Den agrare revolution er et af de store omdrejningspunkter i Verdenshistorien, og i denne publikation, som består af indlæggene holdt ved et internationalt seminar med samme titel, belyses forudsætningerne og forløb i Danmark, Nordtyskland og England med henblik på at nuancere forståelsen af denne proces, der ændrede det gamle traditionelle landbrug til det moderne og markedsrettede.

Til gavn eller til skade

/af/ Grethe Banggaard

Landbohistorisk Selskab 1998

Resumé:
Landbounderklassens vilkår under den kraftige befolkningsvækst i perioden 1801-1845, belyst ved en undersøgelse af udvalgte fynske sogne.

Slavekrigen i Jylland 1848

Historien om Danmarks mærkeligste krig
/af/ Torsten Friis

Landbohistorisk Selskab 1998

Resumé:
Denne bog handler om, hvad der skete i de bevægede dage i 1848, hvor rædslen greb mange i Jylland. Fangerne fra Rendsborg fængsel, “slaverne” var blevet sat på fri fod af oprørerne i Slesvig-Holsten. De var på vej op gennem Jylland. Det sagde rygtet i hvert fald. At de hærgede grusomt på deres vej kunne ingen være i tvivl om. Snart den ene, snart den anden herregård og by blev meldt afbrændt.

Som indledning til “slavekrigen”, som blev eftertidens navn til begivenhederne, beskrives oprøret i Slesvig-Holsten. Bogen kan læses såvel af den, der ønsker at vide noget om det der ikke står i de normale historiebøger, som af den der blot vil læse en god historie. Virkeligheden overgår ofte fantasien.

The Klingenberg garden day-book 1659-1722

/af/ Annie Christensen (red.), Peter Hayden (overs.)

Rhodos, Landbohistorisk Selskab 1997

Skiønne Efterretninger

Provst Bøghs Beskrivelse af Kerteminde og Bjerge Herred 1770
/af/ Nicol Bøgh, Birgit Bjerre Jensen (udg.)

Landbohistorisk Selskab 1995