Per Grau Møller & Mette Svart Kristiansen (2006): BYGDER

2020-11-11T16:42:24+01:00

BYGDER

Regionale variationer i det danske landbrug fra jernalder til år 2000
/af/ Per Grau Møller (red.), Mette Svart Kristiansen (red.)

Landbohistorisk Selskab 2006

Resumé:
Begrebet bygder kan have mange forskellige betydninger. Her anvendes det som udtryk for forskelle i landskabet og dets udnyttelse. Det var temaet for et symposium i november 2003, hvor en række forskere fra forskellige discipliner var samlet for at præsentere deres bud på forskellige tilgange til begrebet.

Anledningen var, at der igen er kommet fokus på inddelinger af landskabet med forskellige nye forskningsbidrag. Det danske agrare landskab var i centrum, malet med en bred kronologisk pensel lige fra jernalderen til nutiden. Indlæggene affødte mange spændende diskussioner, og forhåbentlig kan indlæggene i bogform også inspirere andre til at vurdere og bruge forskellige tilgange til en rumlig dimension i arbejdet med det historiske landskab. Vigtigt er at fremlægge præmisserne for de kriterier man stiller op for forskellighed og for at henregne elementer til den samme kategori, den samme bygd. På den måde kan man også diskutere, hvilke faktorer der betinger forskellene. En række af disse faktorer er der taget fokuseret på i adskillige indlæg, lige fra landbruget selv over godsejerindflydelse, markedets og købstædernes rolle samt kystens betydning. Det er næppe muligt eller ønskeligt at nå til enighed om én definition af bygder, men kan man klart fremlægge præmisserne herfor, er man nået langt, uanset om man er historiker, etnolog eller arkæolog, og grundlaget for dialog er til stede.

Palle Ove Christiansen (2004): Landsbyliv

2020-11-11T16:32:52+01:00

Landsbyliv

Afhandlinger om livsstil og sociale relationer i landbosamfundet fra 1700-tallet til i dag
/af/ Palle Ove Christiansen

Landbohistorisk Selskab 2004

Resumé:
Landsbyliv samler fem afhandlinger, der over årene er publiceret i danske og udenlandske tidsskrifter. De tre indledende skrifter offentliggøres for første gang på dansk. Undersøgelserne i Landsbyliv forener et antropologisk orienteret perspektiv med klassisk historisk materiale.

Undersøgelserne handler om:
– Den delte almuekultur i 1700 tallet og de forskellige måder som beboerne levede på i den østdanske landsby, præget af landsbyens relationer til godserne.
– Hvordan bondegårdslivet i 1700 tallet igennem det daglige forbrug direkte eller indirekte var afhængig af købstæderne, som indførte varer fra et utal af lande.
– Det større bypræg i hjemmets indretning 1860-1910 i takt med gårdbrugenes øgede købekraft.
– Hvordan det er muligt at rekonstruere store dele af, hvad en grundtvigsk bonde forestillede sig som det gode liv i perioden 1880 1920.
– Forskelle på landsbyliv i vor egen tid, hvor mennesker med ofte vidt forskellig baggrund er flyttet på landet fra købstæder og hovedstaden.

Peter Dragsbo & Helle Ravn (2001): Jeg en gård mig bygge vil – der skal være have til

2020-11-11T16:23:34+01:00

Jeg en gård mig bygge vil – der skal være have til

En kulturhistorisk-etnologisk undersøgelse af lange linjer og regionale kulturforskelle i gårdens landskab: Bygninger, haver og omgivelser ved danske landbrugsejendomme 1900-2000
/af/ Peter Dragsbo, Helle Ravn

Landbohistorisk Selskab 2001

Resumé:
Nu 2. oplag af bogen om bygninger, haver og omgivelser opfattet som en helhed ved danske landbrugsejendomme 1900-2000. ”Et omfattende værk om de lange linier og regionale kulturforskelle i gårdens landskab. En guldgrube af oplysninger i gårdens landskab. En guldgrube af oplysninger, formidlet med saglighed og livfuldhed.” Information

Margit Egdal (2000): Mads Nielsen, David og Mette Marie i Guds eget land

2020-11-11T16:15:22+01:00

Mads Nielsen, David og Mette Marie i Guds eget land

En slægtskrønike. Fra Nordfyn til Elsinor i Utah
/af/ Margit Egdal

Landbohistorisk Selskab 2000

Resumé:
I 1883 forlod den rige bonde, Mads Nielsen, sin gode gård i Daugstrup på Nordfyn. Han rejstre fra gården, sin elskede hustru og seks sønner. Han var blevet mormon og tog nu til Utah for at blive frelst, en søn og svigedatter var allerede rejst. I en lille by, de kaldte Elsinore, byggede de en ny tilværelse op. Under stort slid opdyrkede de ørkonen. Med håndkraft gravede de vandingskanaler, og kunsten at overrisle en mark måtte læres.

50 bevarede breve sendt hjem til hustruen og moderen i Daugstrup fortæller ikke kun herom. Løsrivelse, adskillelse og savnet af en hustru er stærke temaer i Mads Nielsens breve. Brevene giver desuden en forståelse af den klippefaste tro, som fik Mads Nielsen til at forlade alt, hvad han elskede. Han var mellem de 17.000 danskere som i årene 1852-1900 emigrerede for at afvente Jesu snarlige genkomst i Guds udvalgte land, Utah.

Lone Jeppesen, Mogens Rostgaard Nissen, Claus Bjørn (2000): Hollandske landmænd i Danmark. Bekymring eller beundring?

2020-11-11T16:14:02+01:00

Hollandske landmænd i Danmark. Bekymring eller beundring?

/af/ Lone Jeppesen, Mogens Rostgaard Nissen, Claus Bjørn (red.)

Landbohistorisk Selskab 2000

Resumé:
Siden slutningen af 1980’erne har 4-500 hollandske landmænd købt landbrug i Danmark med mælkeproduktion. I denne bog præsenteres resultaterne af en undersøgelse af, hvem disse landmænd er, og hvordan de og deres familier har det i Danmark. Landmændene beskrives i det danske landbosamfund og ikke mindst i forhold til det danske landbosamfund.

Tove Hatting (1999): Husdyrenes tidligste historie

2020-11-11T16:10:46+01:00

Husdyrenes tidligste historie

/af/ Tove Hatting

Landbohistorisk Selskab 1999

Resumé:
Da de første bønder begyndte at holde husdyr, betød det en fuldstændig omvæltning af deres hverdag. Men hvornår og hvor begyndte det, hvornår kom de her til landet? Hvad man ved om, hvordan de første danske husdyr så ud? Det er spørgsmål, der søges besvaret ud fra knoglefund dels fra de ældste bopladser i Den Nære Orient, dels fra hjemlige arkæologiske udgravninger og mosefund.

Mette Guldberg (1999): Jydepotter fra Varde-egnen

2020-11-11T16:09:16+01:00

Jydepotter fra Varde-egnen

Produktion og handel ca. 1650-1850
/af/ Mette Guldberg

Landbohistorisk Selskab 1999

Resumé:
Er Vestjyllands historie fortællingen om en tilbagestående landsdel langt fra alting eller er det historien om udadvendte og opfindsomme folk, der vender hovedstaden ryggen for at rette blikket mod udlandet? Med udgangspunkt i den protoindustrielle produktion af jydepotter på Varde-egnen ser denne bog Vestjyllands historie i sammenhæng med områdets rolle i Nordsøregionens økonomi. “Jydepotter fra Varde-egnen” er historien om de vestjyske hedebønders fremstilling af jydepotter og om bondeskippere, der sejlede ud med potterne.

Ved at følge jydepotternes vej fra producenterne til skipperne og videre til markederne gives et nyt og nuanceret billede af Vestjyllands udviklingshistorie.

Claus Bjørn & Christian Larsen (1999): Men mest talte vi om landboeforholdene

2020-11-11T16:03:03+01:00

Men mest talte vi om landboeforholdene

Thorkild Christian Dahls dagbog fra Den grundlovgivende Rigsdagsforsamling 1848-49
/af/ Claus Bjørn (udg.), Christian Larsen (udg.)

Landbohistorisk Selskab, Moesgård Museum 1999

Resumé:
Ejeren af godset Moesgård ved Århus, overretsprokurator Thorkild Christian Dahl, mødte frem til Den grundlovgivende Rigsforsamling som en smuk repræsentant for “ånden fra 1848”, begejstret for den nye frihed og større lighed, som begivenhederne i foråret 1848 havde indpodet store dele af befolkningen. Han fandt det derfor også nødvendigt, at man, når man gav landet en fri forfatning, også fik “ordnet” de udestående social-politiske problemer i landbosamfundet om den lige beskatning af hartkornet, afløsning af hoveriet og fastsættelse af rammerne for fæstegodsets overgang til selveje mm.

Dahl placerede sig fra begyndelsen på Centrums venstrefløj med mange berøringsflader til Bondevenstre, og han fik centrale placeringer i de grupperinger, der dannede sig under forhandlingerne. Dahl blev også sekretær for det 17-mands udvlag, der foretog den egentlige første gennemgang af grundlovsudkastet, og hans dagbog kaster derfor hidtil ukendt lys over de interne konflikter, hvor hurtigt spørgsmålet for eller imod den lige og almindelige valgret blev hovedemnet.

Thorkild Christian Dahls dagbog lader os komme bag kulisserne hos Den grundlovgivende Rigsforsamling, og hans dagbog viser, hvor stor en rolle ordningen af landbosagerne spillede bag den officielle dagsorden.

Go to Top