Kansler Claus Gjordsens register over kongeligt gods og rente 1525

/af/ Ole Færch (udg.)

Landbohistorisk Selskab 2014

Resumé:
Efter Christian 2.s fald udpegede den nye konge, Frederik 1., den gejstlige Claus Gjordsen til sin danske kansler. En vigtig opgave for kansleren var at skaffe overblik over kongens indtægter af lenene, og han foranledigede udarbejdelse af forskellige registre til dette formål, bl.a. det her udgivne register fra ca. 1525.

Registeret er en samling afskrifter af jordebøger over kongeligt gods indsendt af lensmændene i adskillige len. Registeret er omfattende og detaljeret med oplysninger om i alt knap 3.000 gårde, formentlig svarende til omkring 17% af kronens jordegods. Gårdenes brugere registreres med angivelse af deres navne, afgifter m.v. Disse fyldige oplysninger er en enestående kilde personalhistorien, lokalhistorien og landbrugshistorien.

Det omfattende register dækker i alt 27 len og med sine 46 herreder ca. ¼ af landets herreder fra Jylland over Fyn, Lolland og Sjælland til Skåne. En geografisk spredning, som bl.a. gør det muligt at sammenligne afgifternes sammensætning i forskellige egne af landet.

Udgaven er en direkte ordret afskrift af registerets i alt 390 sider. Hertil kommer oplysninger om de enkelte len og redegørelse for de forekommende afgiftstyper. Bogen afsluttes med stednavne- og personnavneregistre.

Lykkens smedje?

Social mobilitet og social stabilitet over fem generationer i tre sogne i Salling 1750-1850
/af/ Asbjørn Romvig Thomsen

Landbohistorisk Selskab 2011

Resumé:
Bogens centrale spørgsmål er, hvordan landbobefolkningen forholdt sig til den forandrede sociale virkelighed, hvor befolkningsstigningen og moderniseringen gjorde kampen om ressourcerne stadig mere indædt. Jord blev en mangelvare og mange blev udsat for social tilbagegang. Ved at undersøge en specifik lokalitet er det lykkedes forfatteren at få defineret en række forskellige faktorer, der havde indflydelse på, hvem der klarede sig og hvem der ikke klarede sig – og hvorfor.

Bogen tager udgangspunkt i befolkningen 1750-1850 i de tre jyske nabosogne Junget, Torum og Selde i Salling. Godt 5.000 menneskers liv analyseres dels statistisk, dels gennem fortællinger om enkeltskæbner. Med denne blanding af kvantitative og kvalitative metoder er forfatteren i stand til at beskrive både skoven og træerne uden at overse nogen af delene.

Et af bogens hovedresultater er, at den kan afvise, at samfundets modernisering automatisk førte til, at den enkeltes familiebaggrund blev af mindre vigtighed for, hvordan vedkommende klarede sig – altså at liberaliseringen førte til, at enhver blev sin egen lykkes smed. Det var ikke tilfældet, tværtimod: da godsejeren gled ud af billedet som autoritet og ressourcefordeler, trådte familien i stedet til. Nu blev det nødvendigt at komme fra en familie med ressourcer, hvis man selv ville have del i ressourcerne.

I pest, blodsot og andre smitsomme sygers tid

Epidemien 1659-60 i et komparativt perspektiv
/af/ Mette Dahl Hansen

Landbohistorisk Selskab 2011

Resumé:
Forfatteren Aksel Lassen beskrev for et halvt århundrede siden epidemien 1659-60 som en “folkedød uden lige i Danmarks historie”, forårsaget af plettyfus og spredt af allierede tropper. Men kan kildematerialet bære disse påstande? Med udgangspunkt i kirkebøger og andet kildemateriale forsøger denne bog for første gang at se epidemierne 1659-60 i et komparativt perspektiv og stille spørgsmålstegn ved det, der hidtil har været betragtet som historiske fakta. Dermed kaster den afgørende nyt lys over en epidemi, der i hvert fald i de hårdets ramte egne hører til de mest dramatiske, vi kender.

Middelalderens selvejere i det danske Østersøområde

På sporet af lægsopbygningen bag skibsledingen
/af/ Steffen Hahnemann

Landbohistorisk Selskab 2009

Resumé:
I senmiddelalderen var kun et mindretal af de danske bønder selvejere. Deres vilkår først i 1500-tallet var på en række punkter ikke så forskellige fra kongelige fæstebønders, men alligevel var der en række særtræk ved selvejerbønderne. Mange af dem betalte en vifte af afgifter, som var anderledes end fæstebønders, og de indgik ofte i særlige administrative enheder. De må i høj grad opfattes som spor af ældre forhold.

Denne bog analyserer selvejets udbredelse, selvejernes afgifter og den administrative organisering af dem først i 1500-tallet for en række områder langs den danske Østersøkyst. Undersøgelsen dækker dels øerne Lolland, Falster, Møn, Langeland og Tåsinge, dels det østlige Sønderjylland fra Kolding Fjord i nord til Flensborg Fjord i syd.

Med udgangspunkt i forholdet først i 1500-tallet trækkes tråde tilbage til 1200-tallets militære organisering, ledingen. Selvejerne havde utvivlsomt en central plads heri, men det har været stærkt omdiskuteret, nøjagtig hvilken rolle de spillede, og hvordan ledingen var organiseret. Denne bog søger at give nye svar på en række af disse spørgsmål. Den argumenterer for, at man endnu i 1500-tallet kunne finde en række spor af en ledingsorganisation bygget på selvejerbønder fra en gang i 1200-tallet.

Karen Rosenkrantz de Lichtenbergs dagbøger og regnskaber

Hverdagsliv 1771-96 på herregården Bidstrup og i Horsens
/af/ Annette Hoff

Horsens Museum og Landbohistorisk Selskab 2009

Resumé:
Baroner og bryggerspiger, studehandlere, sukkerbagere og spindekoner myldrer frem, når man åbner de små regnskabsbøger, der siden 1790’erne har været opbevaret på herregården Bidstrup.

Med pertentlig skrift har Karen Rosenkrantz de Lichtenberg, der var svigerdatter til horsens-købmanden Gehrdt de Lichtenberg, ført sine daglige regnskabsnotater, og år efter år kan vi følge herregårdsfruens hverdagsliv ned i alle detaljer. Saltede sild og sukkertoppe, ansjoser, konfektrosiner og trøfler, friske krebs og tørrede torsk er indført i regnskabsbøgerne side om side med hårnåle, parykpudder og snøreliv, og lønnen til køkkenkælderens hold af tjenestepiger findes også i regnskaberne.

To års dagbøger giver os endvidere indsigt i hverdagslivet på Bidstrup, hvor holstenske studehandlere og midtjyske grever aflægger visitter, gør handler eller deltager i jagter og middage, og det helt nære familieliv med barselsstue, besøg af svigermoderen Bodil Hofgaard, sygdom og død bliver man også vidne til på nærmeste hold. At husets frue ligefrem er lystfisker og tilbringer mange timer i robåden med sin egen fiskestang viser dagbøgerne også, og når hun som højgravid ikke deltog i gårdens jagtselskaber, var det spurve og ugler hun skød med egen bøsse.

Som ung enke faldt det i hendes lod at styre gården ud af det økonomiske uføre, som hendes mand, Hans Henrik de Lichtenberg, havde forvoldt inden sin tidlige død i 1777, og hendes optegnelser giver et interessant indblik i forholdet til fæstebønderne og deres hoveri i ladegård, staldgård og på hoverimarken. Til den nyanlagte haves beplantning blev indforskrevet træer fra København, Lübeck og andre jyske herregårde. I de omkringliggende landsbyer købte Karen flittigt ind hos skræddere, vævere, sypiger og strikkekoner, og andre håndværkere i godsets landsbyer blev jævnligt betalt for tjeneste-ydelser. Såvel regnskaber som dagbøger indeholder derfor hundredvis af navne på de personer, som hun gennem årene gjorde handler med, spillede kort med, delte avis med, stod fadder ved deres børns dåb for eller fæstede gårde ud til.

Haus und Hof in Schleswig und Nordeuropa

/af/ Peter Dragsbo (red.)

Boyens Buchverlag 2008

Resumé:
I Slesvig, det dansk-tyske grænseland, var der tidligere mange forskellige gårdtyper: nordtyske Hallenhäuser, danske firlængede gårde, hollandske Haubarger, angelboernes trefløjede anlæg – og først og fremmest den særlige slesvigsk-nordfrisiske gård med stald og beboelse i samme længe.

Denne interessante kulturblanding er traditionelt blevet tolket i lyset af den nationale diskussion om dansk eller tysk. Nu er det tid til at se grænselandets bygningskultur i et nyt lys, fri af den nationale modsætning og med brug af de nyeste resultater fra forskningen.

Bogen er et resultat af et seminar i 2005, hvor en række forskere belyste dette tema.

Bogen er skrevet på tysk, men med længere resumeer på dansk.

Hvor tæt kan man komme?

Tingsted sogn 1740-50 – et community-studie
/af/ Signe Trolle Gronemann

Landbohistorisk Selskab 2007

Resumé:
Hvordan man kan finde frem til det konkrete levede liv blandt ganske almindelige mennesker i det førindustrielle landbosamfund? De materielle vilkår kan oftest beskrives ganske tæt, men hvad med de forestillinger menneskene gjorde om deres liv og situation? Er der nogen muligheder for at komme nærmere Johanne Hansdatters tanker, da de hentede hendes mand, fordi han havde beskyldt forvalteren af Ladegården for magtmisbrug, eller Rasmus Larsens forestilling om retfærdighed, da han blev dømt til at gå i jern i 11 måneder for ulovlig skovhugst. – Når nu hverken Johanne eller Rasmus har fortalt eller nedskrevet deres historie selv?

I dag kan vi finde spor af landbefolkningens liv i de kilder, der opstod i deres møde med den lokale administration, f.eks. i fæsteprotokollen, kirkebogen eller justitsprotokollen. Men i kildernes opremsning af døde bæster, bageovne i mådelig stand, faddere til døbte børn eller ulovligt hugget brænde, kan det være svært at finde en sammenhæng, hvor det enkelte menneskes liv og hverdag er i centrum.

I denne undersøgelse, der bygger på forfatterens speciale i historie, tages denne udfordring op med udgangspunkt i beboerne i et falstersk landsogn i periode fra 1740-1750, og der spørges: Hvor tæt kan man egentlig komme?

Landbrugshistorien på museum

Beretning fra et symposium afholdt den 27.-28. oktober 2005
/af/ Irene Hellvik (red.), Per Grau Møller (red.), Henrik Vensild (red.), Holger Villumsen (red.)

Landbohistorisk Selskab 2007

Resumé:
‘Landbrugshistorien på museum’ gengiver indlæg fra et symposium om de udfordringer og muligheder, der er forbundet med at formidle landbrugshistorien på museer i Danmark.

Museernes opgave er at indsamle, registrere, bevare, formidle og forske i hele Danmarks kulturarv. Indlæggene viser, hvorledes de løser opgaven indenfor det område, der handler om landbrugets historie. De fleste forfattere er museumsinspektører på de af landets statsanerkendte museer, der har landbrugshistorien som emne, herunder Dansk Landbrugsmuseum. Bogen indeholder også indlæg fra personer, der ser på museerne udefra. Det gælder ikke mindst en privat samler og organisationen Dansk Landbrug, der samler nutidens aktive landbrugere.

Blandt de spørgsmål som rejses er: Lever museerne op til de forventninger, som offentligheden kan stille til dem? Indsamler og bevarer museerne de relevante genstande fra fortiden til brug i nutid og fremtid? Svarene handler om forskellige sagsområder med alt fra store og små museumsgenstande over planter, haver og husdyr til landbrugsbygninger in situ eller overført til museum.

Alle forfattere forholder sig åbent til emnet, som der er behov for nytænkning af.

I sansernes vold

Bondekultur og kultursammenstød i enevældens Danmark
/af/ Peter Henningsen

Landbohistorisk Selskab og Københavns Stadsarkiv 2006

Resumé:
Kulturformerne i enevældens danske standssamfund behandles med tværvidenskabeligt afsæt i historie, antropologi, sociologi og etnologi. Omdrejningspunktet er bondekulturen og den bondeforagt, som florerede blandt alle udenfor bondestanden. Hvad kendetegnede bønders mentalitet og adfærd, og hvorfor behandlede man dem med ringeagt og nedladenhed?

Bondeforagten havde sin rod i en særlig honnet kappestridskultur, som skabtes under de enevældige regimer, og som nåede et højdepunkt i sidste halvdel af 1700-tallet. Idealet var en aristokratisk præget livsstil, hvor man foragtede alle, der ikke beherskede den fornemme verdens symbolsprog og så ned på mennesker, der var dårligt uddannede og var nødt til at udføre fysisk arbejde. De fornemme lagde vægt på flotte titler og prangende rigdom, på kosmopolitisk dannelse og på at føre sig korrekt og sirligt i enhver henseende. I sammenligning hermed måttet de snavsede og socialt marginaliserede bønbder fremstå som irrationelle skabninger – som dyriske mennesker i sansernes vold.

Ikke alle bønder var dog ens. Jyder og fynboer fremstilledes i et gunstigere lys end især sjællandere, hvis stupiditet og dorskhed ingen grænser kendte. Men var jyderne virkelig mere arbejdsomme end sjællænderne, var fynboerne mere belevne end jyderne, og var den sjællandske bonde lige så åndssløv, som alle gjorde ham til?

Myten om den lykkelige selvejerbonde

Studier i fæste- og selvejergårdmænds vilkår i de midtfynske sogne Gestelev og Vantinge
/af/ Paw Stylsvig Jeppesen

Landbohistorisk Selskab 2006

Resumé:
Myten om den lykkelige selvejerbonde er et bidrag til en nuancering af de store landboreformers betydning. I tale og skrift har man gennem de seneste 200 år holdt fast i myten om landboreformernes entydige fordele for bondebefolkningen i Danmark. I nærværende bog gøres der til dels op med denne myte, idet det viser sig ikke altid at have været en fordel at skifte status fra fæster til selvejerbonde.

Gennem studier i blandt andet økonomiske forhold skabes et billede af livet som henholdsvis fæster og selvejergårdmænd i de to midtfynske sogne, Gestelev og Vantinge i perioden 1830-1920. Desuden undersøges de nye selvejergårdmænds muligheder for finansieringen af gårdkøbet, og det viser sig, at selvejerne ret hurtigt blev totalt uafhængig af den tidligere husbond, hvor man tidligere havde stået i et tæt afhængighedsforhold og ydet såvel hoveriarbejde samt erlagt afgifter i form af penge og naturalier.
Bogen er en redigeret og illustreret udgave af et universitetsspeciale.