Adam Tybjærg Schacke (2007): Gods, gårde og kulturlandskab

2020-11-11T16:48:48+01:00

Gods, gårde og kulturlandskab

Besiddelsesforhold og godsstruktur i den sydlige del af Nørrejylland 1570-1788
/af/ Adam Tybjærg Schacke

Landbohistorisk Selskab 2007

Resumé:
Bogen er en undersøgelse af forholdet mellem landskab, bebyggelser og godsstrukturen i et område, der mod syd afgrænses af Kongeåen og i nord af en line, der går fra Horsens i øst til Skjern i vest. Det tidsmæssige omdrejningspunkt er 1600-tallets slutning, men der trækkes liner ca. 100 år både bagud og frem i tid.

Inden for dansk forskning har der traditionelt været enighed om, at det danske godssystem var unikt og adskilte sig fra såvel det østeuropæiske såkaldte Gutsherrschaft, hvor store hovedgårdsmarker blev dyrket ved hjælp af arbejdskraften fra livegne bønder, og det vesteuropæiske Grundherrschaft, hvor hovedgårdsmarkerne var små og godsejerne levede af bøndernes forskellige afgifter.

Den foreliggende bog nuancerer denne næsten indgroede forestilling og viser på baggrund af omfattende undersøgelser, at de sydjyske godser frem til 1600-tallets slutning ikke ser ud til at have adskilt sig markant fra forholdene i store dele af Østeuropa. Først efter dette tidspunkt medvirkede lovgivningen til, at godserne i den sydlige del af Jylland udviklede sig anderledes i forhold til andre egne af Østeuropa.

Alt tyder tilmed på, at mens naturgrundlaget kan forklare forskelle i bebyggelsesbilledet, så var det ikke tilfældet med godsstrukturen. Med undtagelse af de mest hedeprægede egne udvikledes der frem mod 1700-tallet over alt i det undersøgte område godser af en nogenlunde ensartet karakter. Først i slutningen af 1700-tallet gik de fleste vestjyske godser i opløsning, mens den same tendens først en generation senere, og med mindre kraft, slog til i de østlige egne. Først i begyndelsen af 1800-tallet træder konturerne af det moderne landskab frem, med en markant forskel mellem et godsfattigt Vestjylland og et mere godspræget Østjylland.

Bogen indeholder en lang række kort og andre illustrationer, som er medtaget for vise, hvordan undersøgelsens resultater er fremkommet og for at læseren bedre kan følge med i analyserne.

Bodil K. Hansen (2006): Familie- og arbejdsliv på landet ca. 1870-1900

2020-11-11T16:45:55+01:00

Familie- og arbejdsliv på landet ca. 1870-1900

En undersøgelse af ægteskabsdannelse, familieforøgelse og arbejdsliv med særlig henblik på ændringerne i kvindernes arbejde
/af/ Bodil K. Hansen

Landbohistorisk Selskab 2006

Resumé:
I de sidste tre årtier af 1800-tallet foregik der en rivende udvikling på landet. I bogen sammenholdes familie- og arbejdslivet med nybrud inden for samfundets kulturelle og økonomiske liv. Der fokuseres på udviklingen fra arrangerede ægteskaber mod kærlighedsbetonede ægteskaber, ligesom børnerigdommen og tiltag til familieplanlægning belyses. En væsentlig rolle spillede også arbejdsdelingen mellem mænd og kvinder. Her påvises et klart skifte inden for mejeriområdet, som var en udpræget kvindearbejdsplads. Men da mejeriprodukter begyndte at få større betydning, trængte mændene efterhånden kvinderne ud – særligt kom til det udtryk ved besættelsen af mejeribestyrerstillingerne. Bogen kommer vidt omkring både tids- og emnemæssigt som topografisk. Forholdene sammenlignes i tre udvalgte områder: Holbækegnen med Merløse-Tuse Herred, Møns Herred og Ulfborg-Hind Herred i Vestjylland. Bogen giver en dyb indsigt i mange af de forhold, de fleste af vore formødre har gennemlevet på en tid, hvor flertallet af befolkningen boede på landet.

Morten Stenak (2005): De inddæmmede Landskaber

2020-11-11T16:38:02+01:00

De inddæmmede Landskaber

En historisk Geografi
/af/ Morten Stenak

Landbohistorisk Selskab 2005

Resumé:
Bogen er den første samlede beskrivelse af de inddæmmede landskabers historie. Der redegøres for, hvor, hvornår og hvorfor der vandtes land fra havet. Der er et landsdækkende afsnit om den overordnede virksomhed i hele landet, mens der gås i dybden med inddæmingerne på Nordfyn særligt i teknisk og kulturhistorisk henseende. Ligeledes er der en detaljeret gennemgang af hver enkelt nordfynsk inddæmning med en vurdering af dens bevaringsgrad i forhold til en kulturmiljøvurdering.

De inddæmmede landskaber har været i fokus i de senere år, som mål for naturgenopretning. Forfatteren gør her rede for deres historie – og de problemer der var med inddæmningerne: de var og er bestemt ikke problemfrie, men før man skrider til drastiske ændringer, må man forstå de vilkår som de er skabt under og hvad udviklingen har været i dem frem mod de i dag stærkt afvandede, intensivt udnyttede arealer, hvor en rig græsningen i første række var målet.

Bogen er en revideret udgave af forfatterens phd-afhandling. Det betyder, at den også rummer klare definitioner på de forskellige typer af koloniseret land og en internationalt orienteret forskningsoversigt, specielt i forhold til Holland. Ligeledes er der også større afsnit om kildegrundlaget, herunder de historiske kort og naturgrundlaget.

Christian Larsen (2005): Eske Brock medt egen handt

2020-11-11T16:34:40+01:00

Eske Brock medt egen handt

Eske Broks dagbøger 1604-1622
/af/ Christian Larsen (udg.)

Landbohistorisk Selskab 2005

Resumé:
Eske Brok var uden tvivl en af renæssancens mest kendte herremænd. Det skyldes i høj grad hans dagbogsoptegnelser, som giver et fyldigt og nuanceret billede af en højadelig godsejers dagligliv i begyndelsen af 1600-tallet.

I dagbøgerne kan vi følge ham i hans virke som rigsråd, som krigskommissær under Kalmarkrigen, som lensmand på Dronningborg Slot samt ikke mindst som jorddrot og godssamler. Vi er med, når han afgør stridigheder mellem to landsbyers bønder, deltager i rigsrådsmøder og spiller terning med Christian 4. Og vi kan følge ham, når han køber herregårde eller sælger okser, når døtrene bliver trolovet eller et barnebarn skal begraves.

I dagbøgerne optræder der over 800 personer, både husmænd, adelsfolk og kongelige. Udgivelsen retter sig ikke alene mod adelshistorikere, men også mod kultur-, lokal- og slægtsforskere og enhver, der har lyst til at få et nærmere indblik i en adelsmands dagligdag i 1600-tallet.

Udgivelsen er udstyret med omfattende ordforklaringer samt person- og stedregistre.

Henrik Vensild (2004): Bondegårde i Skast Herred 1636-1760

2020-11-11T16:31:15+01:00

Bondegårde i Skast Herred 1636-1760

deres byggemåde og indretning
/af/ Henrik Vensild

Landbohistorisk Selskab og Historisk Samfund for Ribe Amt 2004

Resumé:
Hvordan så danske bøndergårde ud i 16- og 1700-tallet? Det er der mange teorier om.

Men ved hjælp af det meget righoldige kildemateriale, der findes fra Skast Herred, dækkende perioden 1636 – 1760, er det muligt at trænge ind i de gårde, som fandtes i det område, der strækker sig fra Varde i nord, Esbjerg i vest, Sneum i syd og til Starup i øst. Det er en periode med flere krige med svenskerne, med høj dødelighed, misvækst og kvægsyge, men også med fremgang.

Hvordan var gårdene udformet? Havde det betydning at flere bønder var brugere af den samme gård? Havde hver bonde sin isolerede part med sine egne bygninger liggende for sig selv, eller lå flere bønders bygninger blandet mellem hverandre? Havde det nogen betydning for udformningen af gårdene? Svarerne kan udledes ved bearbejdelse af kilderne.

Desuden følger vi nøje hvordan bygningerne var opført, hvilke materialer og hvilke konstruktionsformer der blev anvendt. Man kan også finde ud af hvordan stuelængerne var indrettet og rummene i beboelsen fordelte sig, hvilke funktionsenheder de indeholdt og hvad man kaldte rummene. Ildstedernes antal og indretning er interessante og selv udbredelsen af bilæggerovnene kan følges.

Udover selve bondegårdene får vi et spændende indblik i landbefolkningens levevis i den lange periode, som undersøgelsen dækker.

Adam Tybjærg Schacke (2003): Enkelt- og enestegårde på Fyn – i dyrkningsfællesskabets tid

2020-11-11T16:29:17+01:00

Enkelt- og enestegårde på Fyn – i dyrkningsfællesskabets tid

/af/ Adam Tybjærg Schacke

Landbohistorisk Selskab 2003

Resumé:
Bogen prøver at trænge ind i historien bag de mange enkeltgårde, der har ligget visse steder i landskabet – var det betinget af at naturforholdene ikke var til landsbyer eller var der tale om årsager som besiddelsesforhold og tidligere status som hovedgård. Bogen er rigt illustreret med kort, der viser sammenhængene i det fynske område.

Jeppe Büchert Netterstrøm (2003): At forsvare til rette

2020-11-11T16:27:55+01:00

At forsvare til rette

Værnsforholdet og bøndernes retslige stilling i Danmarks senmiddelalder 1400-1513
/af/ Jeppe Büchert Netterstrøm

Landbohistorisk Selskab 2003

Resumé:
Inden for dansk historieforskning har man traditionelt tilskrevet det såkaldte værnsforhold en væsentlig betydning for udviklingen af feudale samfundsstrukturer i senmiddelalderen. Værnsforholdet indebar, at godsejeren til gengæld for afgifter, tjeneste og lydighed beskyttede sine undergivne, “vornede” bønder mod overgreb og forbrydelser ved at forsvare og bistå dem i retssager og konflikter.

I bogen underkastes de retslige sider af dette beskyttelsesforhold for første gang en nærmere undersøgelse. Forfatteren stiller sig kritisk overfor den udbredte antagelse, at fæstebonden som følge af godsejerværnet var retsligt umyndig og udelukket fra at optræde selvstændigt på tinget i retssager, der vedrørte hans egne personlige forhold. Samtidig underbygges imidlertid forestillingen om værnets store betydning og helt reelle nødvendighed i det danske middelaldersamfund, der endnu savnede en statsmagt med monopol på voldsanvendelse og retsbeskyttelse.

Jens Skriver (2002): Den værste straf? – hoveri i praksis

2020-11-11T16:26:35+01:00

Den værste straf? – hoveri i praksis

/af/ Jens Skriver

Landbohistorisk Selskab og Moesgård Museum 2002

Resumé:
En detaljeret undersøgelse af hoveriet på en række østjyske hovedgårde i 1700-tallet. Vi ved ikke meget om hoveriet i praksis – her forsøges afdækket, om hoveriet var så slemt som man kunne forestille sig? Forfatteren ridser lovgivningens rammer op fra 1770, da man forsøgte at begrænse hoveriet. Godsernes kildemateriale og især retsprotokollerne giver mulighed for at sige, hvor konflikterne i det bønderne påtvungne arbejde arbejde var, hvordan det organiseredes, og hvorvidt det var den værste straf. Kort sagt hvordan fungerede hoveriet i praksis, og hvad betød det for de involverede parter. Afhandlingen er forfatterens phd-afhandling.

Bjarne Stoklund (2000): Bondefiskere og strandsiddere

2020-11-11T16:20:18+01:00

Bondefiskere og strandsiddere

Studier over de store sæsonfiskerier 1350-1600
/af/ Bjarne Stoklund

Landbohistorisk Selskab 2000

Resumé:
I perioden fra ca. 1350 til 1600 var fiskeriet et vigtigt erhverv i Danmark, og danske fisk blev sat på bordet i store dele af Europa. Det gælder navnlig sild, nedsaltet i tønder, som købmænd fra Lübeck gjorde til et kvalitetsprodukt, men også tørrede torsk og flyndere fra den jyske vestkyst, som bl.a. blev afsat i Hamborg.

Det var imidlertid et fiskeri, der var meget anderledes end det, vi kender fra nyere tid. Kun i købstæderne og på godserne var der nogle få mennesker, som levede af fiskeriet året rundt. Eksporten var baseret på de store sæsonfiskerier, som foregik fra fiskelejer, der var præget af hektisk aktivitet i nogle måneder, men som resten af året lå øde hen. I disse fiskerier deltog såvel købstadsfolk som bønder, for hvem fiskeriet indgik i et sammensat erhvervsmønster. Mange af disse bondefiskere havde skuder, som desuden blev anvendt i en blomstrende bondehandel.

Ud fra det spredte kildemateriale, som står til rådighed, tegner forfatteren et billede af fiskeriets teknik og organisation, forsøger at indkredse fiskernes geografiske og sociale rekrutering og diskuterer de ændringer, som fandt sted på dette område i løbet af 1500-tallet.

Søren Bitsch Christensen (2000): Grundlovens Danmark

2020-11-11T16:17:00+01:00

Grundlovens Danmark

Samfund og kultur før og efter 1849
/af/ Søren Bitsch Christensen (red.)

Nationalmuseet, Landbohistorisk Selskab, Historisk Institut Århus Universitet 2000

Resumé:
Bogen rummer indlæg fra et seminar afholdt på Nationalmuseet i juni 1999 i anledning af det store 150-års jubilæum for Grundlovens indførelse. Her fokuseres ikke alene på de dramatiske år, 1848 og 1849, idet Grundloven snarere behandles som et resultat af en langvarig proces. Artiklerne i bogen forholder sig således til Grundloven som frugten af en lang tids udvikling op til disse bevægende år. Og de ser på, hvilken betydning Grundloven fik for en række forskellige områder efter 1849.

I midtpunktet står to temaer. For det første Gundlovens betydning for det danske samfunds modernisering. Og for det andet de værdier, man tillagde det “folk”, der nu fik “folkestyre”, og hvordan man i kulturpolitikken værnede om folket og dets kultur.

Go to Top