De, der tog teten

Danske landbokvinder i menighedsråd, værgeråd og hjælpekasser 1903-1930
/af/ Merete Bo Thomsen

Landbohistorisk Selskab 2015

Resumé:
I 1909 kunne danske kvinder for første gang deltage i de lokale kommunalvalg, både som vælgere og som kandidater. I landkommunernes sogneråd blev der imidlertid kun indvalgt ganske få kvinder.

Kønsrollerne på landet var tilsyneladende så indgroede, at der skulle mere end en ny valglov til at få landbokvinderne til at begive sig ind på mændenes hidtidige domæner: det lokale styre.

Billedet ser imidlertid noget anderledes ud, hvis man i stedet ser på landbokvindernes engagement i de lokale menighedsråd, værgeråd og hjælpekasser, hvortil de blev valgbare allerede i 1903, 1905 og 1908.

Denne bog undersøger landbokvindernes repræsentation i disse tre råd, der tog sig af den lokale kirke, af vanskeligt stillede børn og af økonomisk værdigt trængende. Den afslører, hvem de valgte kvinder var, og under hvilke betingelser de engagerede sig.

Undersøgelsen koncentrere sig om 35 kommuner i de daværende Ringkøbing og Århus amter.

Godsejerens ret

Adelens retshåndhævelse i 1700-tallet – lov og praksis ved Clausholm birkeret
/af/ Dorte Kook Lyngholm

Landbohistorisk Selskab 2013

Resumé:
Bogen omhandler den dobbeltrolle, som danske adelige godsejere spillede i enevældens lokale retsvæsen som både ’offentlig’ juridisk myndighed og privat part i retstvister på landet. Den indeholder en kortlægning af den relevante lovgivning i perioden 1683-1770, og går samtidig tæt på den daglige lokale retspleje på et udvalgt gods med et casestudie fra Clausholm birkeret i 1750’erne. Her inviteres læseren indenfor i tingstuen på Clausholm til forhandlinger om alt fra dagligdags efterlysninger af bortkomne dyr til mere spektakulære retstvister om sædelighedsforbrydelser og tyveri. Bogen – der er en revideret udgave af forfatterens ph.d.-afhandling – er den første systematiske danske fremstilling af emnet. Den viser bl.a., hvorfor godsejernes retsudøvelse ikke udelukkende skal forstås som et udslag af vilkårlig magtanvendelse, men derimod som et centralt og integreret led i det danske retsvæsen i 1700-tallet.

Boller Slot i 650 år

En godshistorie om mennesker, magt og muld ved Horsens Fjord
/af/ Annette Hoff

Wormianum og Landbohistorisk Selskab 2012

Resumé:
Bogen beskriver hele herregårdens vidtfavnende historie. Her følges det farverige renæssanceliv for den driftige bygherre Holger Rosenkrantz og hans frue Karen Gyldenstierne, og nye oplysninger dokumenterer Christian IV’s detroniserede hustru, Kirsten Munks liv som godsejer på Boller. Bogen beskriver også hverdagslivet for godsets mange beboere, ansatte og fæstere. Deres arbejde for herskabet i Bollers have, marker, møller og skove følges tæt, ligesom de celebre besøg af Frederik II, Christian IV, Frederik IV og Christian VIII. Bollers nyeste historie med husmandsudstykning, hvilehjem og demensplejehjem i fornemme kulturhistoriske rammer afrunder bogen.

Bogen har et fyldigt navneregister og de mange års godshistorie er illustreret med 360 billeder.

Gården på væggen

om gårdmalere i Nordjylland
/af/ Niels Bendsen

Vendsyssel Historiske Museum, Dansk Landbrugsmuseum og Landbohistorisk Selskab 2013

Resumé:
Bogen er resultatet af ”Projekt Danske Gårdmalere – Nordjylland”, som blev påbegyndt i 2007. Gårdmalerne, der havde deres storhedstid fra slutningen af 1800-årene til midten af 1900-årene, var langt overvejende amatører. Der indledes med en beskrivelse af gårdmalernes baggrund, deres forhold til kunderne og hinanden samt malernes motiver, materialer og arbejdsmåde m.v. Forholdet mellem virkelighed og maleri undersøges, og konkurrencen fra rejse- og luftfotografer belyses. Bogens hoveddel er gennemgangen af en del af de ca. 2500 gårdmalerier, der er indsamlet i Nordjylland: Vendsyssel, Thy, Mors og Himmerland. I alt portrætteres 11 gårdmalere, der har virket i området, og mange af deres arbejder gengives i farver og kommenteres. Disse nordjyske gårdmalerier er en central kultur- og landbohistorisk kilde, der giver indblik i byggeskik, havekultur, landskabsforhold og mange andre emner. Malerierne afspejler tid, skæbner og vilkår i det nordlige Jylland fra ca. 1880 til ca. 1950.

Fejde og magt i senmiddelalderen

Rosenkrantzernes fejder med biskop Jens Iversen og Lage Brok 1454-1475.
/af/ Jeppe Büchert Netterstrøm

Landbohistorisk Selskab 2012

Resumé:
I tiden mellem 1454 og 1475 var medlemmer af den højadelige slægt Rosenkrantz deltagere i adskillige blodige fejder, som blev udkæmpet i det østlige Jylland. En af fejderne var mod selveste biskoppen af Århus, Jens Iversen, en anden mod den i eftertiden berygtede adelsmand Lage Brok.

Denne bog fortæller historien om disse to og en række andre fejder og konflikter i Christian 1.s regeringstid (1448-1481). Den analyserer fejdernes sammenhæng med tidens politiske udvikling, ikke mindst kampene om den nordiske union, samt fejdernes konsekvenser for magtforhold i hele samfundet fra top til bund.

Bogen dementerer klart tidligere historiskrivnings negative karakteristik af Lage Brok og positive vurdering af Rosenkrantzerne. Det påvises, at Rosenkrantzernes og andre kongetro slægters
fejder bl.a. var stedfortræderfejder for kongen mod oppositionen indenfor adel og kirke. Nok havde fejderne deres udspring i lokale godsstridigheder, men deres omfang og varighed kan vanskeligt
forklares uden at inddrage uenigheder om både kirke- og unionspolitikken.

Bogen – der er en revideret Ph.D.-afhandling – bygger på en nøje gennemgang af overleverede kilder fra Danmarks senmiddelalder, men inddrager også andre forskeres bud på, hvordan før-moderne fejder skal forstås.

Det øvrige vi nyde

Studier af landgilde og landbrugsproduktion i Danmark i 1600-tallet
/af/ Peder Dam

Landbohistorisk Selskab 2010

Resumé:
Med denne bog leveres for første gang en samlet landsdækkende analyse af landgilden, som den var i 1660’erne. For knap 60.000 gårde er det registreret, hvad de skulle af med af forskellige produkter som afgifter til godsejerne. Fordelingen heraf præsenteres blandt andet i form af en lang række kort, som viser markante regionale mønstre.

De regionale variationer af landgilden kobles til en række andre store forhold. Centralt står de store landskabsvariationer ved jordbund, terræn og arealanvendelse, der medvirkede til en egnsmæssig specialisering inden for landbruget – og dermed også til hvilke varer, som bønderne kunne yde landgilde i. Men landgilden var ikke kun en direkte afspejling af produktion. Også forskellige godsejeres ønske om at få landgilden i bestemte varer, der var særligt egnet til eksport, og bøndernes eget behov for at beholde bestemte varer til husholdningen samt til næste års produktion spillede ind.

Download bogen her: Det øvrige vi nyde

Fra Lille Elmue til Axelborg

Erindringer om landbrugspolitikkens tilblivelsesproces i 2. halvdel af 1900-tallet.
/af/ Jørgen Skovbæk

Eget forlag og Landbohistorisk Selskab 2010

Resumé:
I denne erindringsbog fortæller forfatteren om sit arbejde i landbrugets organisationer, hvor han har arbejdet under 7 formænd og forhandlet med 8 statsministre og 12 landbrugsministre. Hovedvægten ligger på hans personlige oplevelse af, hvordan landbrugspolitikken blev udformet, og hvilken rolle landbrugsorganisationerne spillede i det. Skovbæk beretter bl.a. om forhandlinger om støtte til at afbøde udelukkelsen fra EF i 60’erne og gældskrisen i 80’erne, men også om det miljøpolitiske stormvejr, landbruget oplevede i 1980’erne og om EF’s landbrugsreformer. Fra landbrugsorganisationernes egen verden hører vi bl.a. om rækken af formænd, han har arbejdet under, stridigheder med landbrugsrådet og landbokvindernes kamp for indflydelse i foreningerne.

Jørgen Skovbæk er født på en gård på Stevns i 1931. Fra 1956 arbejdede ham i landbrugets organisationer, og fra 1966 til 1996 var han med titel af sekretariatschef administrativ leder af De danske Landboforeninger på Axelborg.

Download bogen her: Fra Lille Elmue til Axelborg

Gulerodshippier & gummistøvlesocialister

Historien om den økologiske bevægelse i Danmark 1970 til 2001
/af/ Nina Kirstine Brandt

Landbohistorisk Selskab 2008

Resmué:
I en verden, hvor madens kvalitet, kemien i vor dagligdag, klimaforandringer og miljø kontinuerligt er på forsiden af såvel aviser som folks nethinder, giver denne bog en enestående information om den danske økologiske bevægelses rødder, udvikling og udfordringer fra 1970’erne til 2001.

Bogen er baseret på forfatterens Ph.d. afhandling om samme emne inden for historiefaget. Den udforsker hvilke personer, overbevisninger og grupperinger, der over tid er blevet flettet sammen og har dannet det patchworktæppe, som i dag kan benævnes den økologiske bevægelse.

På baggrund af et væld af kilder gengiver forfatteren her, hvordan den alternative jordbrugsbevægelse har haft og har til formål at vise verden, at det er muligt at dyrke livgivende fødevarer udfra et helhedsprincip, der tilgodeser både mennesker og natur.

Samtidig afdækker bogens kapitler, hvordan den klassiske kamp mellem magt og indflydelse versus vedligeholdelse af idealer og kerne op gennem 1980’erne og 1990’erne var en stadig udfordring for økologerne. Som det også har været for andre sociale bevægelser før den. Det afsløres dog også, at denne kamp langt fra blev tabt, og at økologien i dag har genfundet sin kerne og vedbliver med at kæmpe for en plads i samfundet. Afslutningsvis trækker forfatteren nogle perspektiver ud i fremtiden, der lægger op til debat om landbrug, kemi og magt også i fremtidens verden.

Bogen er uundværlig for enhver, der beskæftiger sig med kultur, miljø og landbrug eller som er interesseret i at vide mere om økologiens historiske rødder.

Fra stilstand til vækst

Studier i dansk landbrugs udvikling fra 1682 til 1914
/af/ S. P. Jensen

Landbohistorisk Selskab 2007

Resmué:
Bogen samler otte tidligere publicerede og en nyskrevet artikel af forfatteren om forskellige sider af dansk landbrugs udvikling over en periode på godt 230 år. Bogen indledes med en skildring af landsbyer i 1700-tallet, hvor landbruget endnu var meget uproduktivt, og hvor en dårlig høst eller kvægsygdomme kunne betyde nød for mange. Forfatteren analyserer grundigt, hvorfor landbruget gav så beskedent udbytte. Udskiftningen var den første afgørende forandring, men efter den fulgte et omfattende arbejde med at tage ny jord under plov og lave jordforbedringer. Forfatteren viser, hvordan landbruget løbende blev forbedret op gennem 1800-tallet, men andelstiden betød, at forandringerne og den vækst, de skabte, yderligere tog fart. Udviklingen analyseres på landsplan i de første fem artikler. De sidste artikler er lokale studier fra Stevns, hvor læseren kommer tæt på enkelte landsbyer, gårde og mennesker og ser, hvordan de store omstillinger fandt sted på konkret plan.

Den gode vilje

En husmandsdreng fra Tåsinge fortæller om opvækst og ungdom
/af/ Hans V. Paulsen

Landbohistorisk Selskab 2007

Resumé:
Husmand Hans V. Poulsen skildrer minutiøst sin barndom og ungdom på statshusmandsbruget på Tåsinge. Man kan følge livet på husmandsstedet, inde som ude, med familie og venner, naboer og mange kontakter. Man kommer tæt på livet dengang. Uden lange omsvøb fortælles om glæder og sorger i tiden under og efter anden verdenskrig. Der var stadig mange familier med tre generationer under samme tag, og ikke mindst for børnene var det derfor en god tid, hvor der fra morgen til aften var voksne i nærheden til at svare på alle de mærkelige spørgsmål, som børn kan finde på at stille. Døden og dens nærhed blev vedkommende omtalt, når der lå lig i stuen. Til gengæld var det absolut usagt, at seksualitet og privatøkonomi måtte enhver selv finde ud af. Den opmærksomme læser vil desuden bemærke, at det heller ikke dengang var nemt at være ung. Personlige anfægtelser og erhvervsvalg var vanskelige sager at bakse med for den enkelte. Alt det vil den modne læser glæde sig over at nikke genkendende til, medens yngre nok vil studse hist og her og mene, at det hele jo også er meget længe siden.

Bogen runder også lige forfatterens senere virke som husmand og journalist på Bornholm fra 1962, men vægten er lagt på de yngre år på Tåsinge.