Irene Hellvik, Per Grau Møller, Henrik Vensild & Holger Villumsen (2007): Landbrugshistorien på museum

2020-11-11T16:51:07+01:00

Landbrugshistorien på museum

Beretning fra et symposium afholdt den 27.-28. oktober 2005
/af/ Irene Hellvik (red.), Per Grau Møller (red.), Henrik Vensild (red.), Holger Villumsen (red.)

Landbohistorisk Selskab 2007

Resumé:
‘Landbrugshistorien på museum’ gengiver indlæg fra et symposium om de udfordringer og muligheder, der er forbundet med at formidle landbrugshistorien på museer i Danmark.

Museernes opgave er at indsamle, registrere, bevare, formidle og forske i hele Danmarks kulturarv. Indlæggene viser, hvorledes de løser opgaven indenfor det område, der handler om landbrugets historie. De fleste forfattere er museumsinspektører på de af landets statsanerkendte museer, der har landbrugshistorien som emne, herunder Dansk Landbrugsmuseum. Bogen indeholder også indlæg fra personer, der ser på museerne udefra. Det gælder ikke mindst en privat samler og organisationen Dansk Landbrug, der samler nutidens aktive landbrugere.

Blandt de spørgsmål som rejses er: Lever museerne op til de forventninger, som offentligheden kan stille til dem? Indsamler og bevarer museerne de relevante genstande fra fortiden til brug i nutid og fremtid? Svarene handler om forskellige sagsområder med alt fra store og små museumsgenstande over planter, haver og husdyr til landbrugsbygninger in situ eller overført til museum.

Alle forfattere forholder sig åbent til emnet, som der er behov for nytænkning af.

Henrik Vensild (2004): Bondegårde i Skast Herred 1636-1760

2020-11-11T16:31:15+01:00

Bondegårde i Skast Herred 1636-1760

deres byggemåde og indretning
/af/ Henrik Vensild

Landbohistorisk Selskab og Historisk Samfund for Ribe Amt 2004

Resumé:
Hvordan så danske bøndergårde ud i 16- og 1700-tallet? Det er der mange teorier om.

Men ved hjælp af det meget righoldige kildemateriale, der findes fra Skast Herred, dækkende perioden 1636 – 1760, er det muligt at trænge ind i de gårde, som fandtes i det område, der strækker sig fra Varde i nord, Esbjerg i vest, Sneum i syd og til Starup i øst. Det er en periode med flere krige med svenskerne, med høj dødelighed, misvækst og kvægsyge, men også med fremgang.

Hvordan var gårdene udformet? Havde det betydning at flere bønder var brugere af den samme gård? Havde hver bonde sin isolerede part med sine egne bygninger liggende for sig selv, eller lå flere bønders bygninger blandet mellem hverandre? Havde det nogen betydning for udformningen af gårdene? Svarerne kan udledes ved bearbejdelse af kilderne.

Desuden følger vi nøje hvordan bygningerne var opført, hvilke materialer og hvilke konstruktionsformer der blev anvendt. Man kan også finde ud af hvordan stuelængerne var indrettet og rummene i beboelsen fordelte sig, hvilke funktionsenheder de indeholdt og hvad man kaldte rummene. Ildstedernes antal og indretning er interessante og selv udbredelsen af bilæggerovnene kan følges.

Udover selve bondegårdene får vi et spændende indblik i landbefolkningens levevis i den lange periode, som undersøgelsen dækker.

Johnny Wøllekær (1993): Fattiggårdene på Fyn

2020-11-11T15:03:30+01:00

Fattiggårdene på Fyn

/af/ Johnny Wøllekær

Landbohistorisk Selskab 1993

Resumé:
“Fattiggårdene på Fyn” er beretningen om fattigfolkene og deres liv på de 55 fattiggårde på Fyn. Fattiggården stod for fortidens danskere som den mest nedværdigende og afskrækkende af fattigvæsenets forsørgelsesformer. Med fattiggårdsprincippet blev samfundets nye krav om effektivisering og rationalisering af fattigvæsenet sat i system. Ideen var institutioner, hvor alle sognekommunens fattige blev samlet under samme tag.

Enkelte af de fynske fattiggårde har tidligere været berørt i den historiske litteratur, men i denne bog præsenteres for første gang en samlet skildring af fattiggårdene på Fyn. Her sættes de ind i sammenhæng med de store omvæltninger og forandringer, som prægede det danske samfund i anden halvdel af forrige århundrede.

I bogen giver historikeren Johnny Wøllekær en beskrivelse af fattiggårdsbevægelsen, fattiggårdsbygningerne og de fattigfolk, der boede inden for fattiggårdsmurene. Bogens hovedvægt ligger imidlertid på en undersøgelse af fattiggårdsbeboernes levevolkår. Bogen skildrer bl.a. fattiggårdsbeboernes boligforhold, deres arbejdsopgaver, deres kost og giver en vurdering af de fattiges eget syn på fattiggårdene.

Go to Top