Jens Skriver (2002): Den værste straf? – hoveri i praksis

2020-11-11T16:26:35+01:00

Den værste straf? – hoveri i praksis

/af/ Jens Skriver

Landbohistorisk Selskab og Moesgård Museum 2002

Resumé:
En detaljeret undersøgelse af hoveriet på en række østjyske hovedgårde i 1700-tallet. Vi ved ikke meget om hoveriet i praksis – her forsøges afdækket, om hoveriet var så slemt som man kunne forestille sig? Forfatteren ridser lovgivningens rammer op fra 1770, da man forsøgte at begrænse hoveriet. Godsernes kildemateriale og især retsprotokollerne giver mulighed for at sige, hvor konflikterne i det bønderne påtvungne arbejde arbejde var, hvordan det organiseredes, og hvorvidt det var den værste straf. Kort sagt hvordan fungerede hoveriet i praksis, og hvad betød det for de involverede parter. Afhandlingen er forfatterens phd-afhandling.

Klaus-Joachim Lorenzen-Schmidt & Bjørn Poulsen (2002): Writing Peasants

2020-11-11T16:25:14+01:00

Writing Peasants

Studies on peasant literacy in early modern Northern Europe
/af/ Klaus-Joachim Lorenzen-Schmidt (udg.), Bjørn Poulsen (udg.)

Landbohistorisk Selskab 2002

Resumé:
De tidligt skrivende bønder fra det nordvesteuropæiske område er behandlet i forskellige indlæg i denne udgivelse. Mange facetter er berørt af deres virke, såsom hvorfor de skrev, og hvad de skrev om. Tilsammen giver indlæggene en diskussion af mulighederne for at få indsigt i de mest fremtrædende bønders tankeverden i perioden 1500-1800. Der er indlæg fra Danmark, Sverige, Island, Tyskland og Holland.

There is currently a growing interest in peasant literacy, in peasants’ documents and especially in the so-called “diaries” of peasants. Such diaries are the focus of this volume, and its 14 contributions deal, broadly speaking, with the relationship between literacy and the peasantries of early modern northern Europe. Through their discussion of the motives and models for writing common to the period, authors from five countries – Denmark, Germany, Iceland, Sweden and The Netherlands – contribute here to a new and differentiated view of old rural society. It becomes evident that many peasants had reached a higher level of literacy than previously thought and used written forms for communication and documentation.

Peter Dragsbo & Helle Ravn (2001): Jeg en gård mig bygge vil – der skal være have til

2020-11-11T16:23:34+01:00

Jeg en gård mig bygge vil – der skal være have til

En kulturhistorisk-etnologisk undersøgelse af lange linjer og regionale kulturforskelle i gårdens landskab: Bygninger, haver og omgivelser ved danske landbrugsejendomme 1900-2000
/af/ Peter Dragsbo, Helle Ravn

Landbohistorisk Selskab 2001

Resumé:
Nu 2. oplag af bogen om bygninger, haver og omgivelser opfattet som en helhed ved danske landbrugsejendomme 1900-2000. ”Et omfattende værk om de lange linier og regionale kulturforskelle i gårdens landskab. En guldgrube af oplysninger i gårdens landskab. En guldgrube af oplysninger, formidlet med saglighed og livfuldhed.” Information

Bjarne Stoklund (2000): Bondefiskere og strandsiddere

2020-11-11T16:20:18+01:00

Bondefiskere og strandsiddere

Studier over de store sæsonfiskerier 1350-1600
/af/ Bjarne Stoklund

Landbohistorisk Selskab 2000

Resumé:
I perioden fra ca. 1350 til 1600 var fiskeriet et vigtigt erhverv i Danmark, og danske fisk blev sat på bordet i store dele af Europa. Det gælder navnlig sild, nedsaltet i tønder, som købmænd fra Lübeck gjorde til et kvalitetsprodukt, men også tørrede torsk og flyndere fra den jyske vestkyst, som bl.a. blev afsat i Hamborg.

Det var imidlertid et fiskeri, der var meget anderledes end det, vi kender fra nyere tid. Kun i købstæderne og på godserne var der nogle få mennesker, som levede af fiskeriet året rundt. Eksporten var baseret på de store sæsonfiskerier, som foregik fra fiskelejer, der var præget af hektisk aktivitet i nogle måneder, men som resten af året lå øde hen. I disse fiskerier deltog såvel købstadsfolk som bønder, for hvem fiskeriet indgik i et sammensat erhvervsmønster. Mange af disse bondefiskere havde skuder, som desuden blev anvendt i en blomstrende bondehandel.

Ud fra det spredte kildemateriale, som står til rådighed, tegner forfatteren et billede af fiskeriets teknik og organisation, forsøger at indkredse fiskernes geografiske og sociale rekrutering og diskuterer de ændringer, som fandt sted på dette område i løbet af 1500-tallet.

Søren Manøe, Ole Faber, Jens Sørensen & Søren Manøe (2000): C.J. Jespersen Ensted – en tidlig dansk gårdmaler

2020-11-11T16:12:38+01:00

C.J. Jespersen Ensted – en tidlig dansk gårdmaler

/af/ Søren Manøe, Ole Faber (red.), Jens Sørensen (red.), Søren Manøe (red.)

Dansk Landbrugsmuseum 2000

Resumé:
C.J. Jespersen er en af vore allertidligste gårdmalere, der i perioden 1871-1878 som den første gik rundt i Ribe og Vejle amter for at tegne bøndergårde. Jespersen ar med sine meget detaljerede tegninger, hvor der også optræder personer, husdyr, haveanlæg med mere, givet et fornemt indblik i datidens byggeskik på omtalte egne.

Han afbilder gårdene lige efter den for dansk landbrug rige periode efter 1850-1870, hvor de gamle bindingsværksbygninger blev revet ned og erstattet af grundmurede avlslænger og stuehuse i tegn. Han skildrer således de nyopførte gårde, før de undergik forandringer på grund af ændrede driftsformer.

Bogen gengiver de godt 100 farvelagte tuschtegninger som det er lykkedes at finde, sammen med en ledsagende tekst om den enkelte gård og dens ejere gennem tiderne frem til i dag – et glimrende stykke Vest- og Østjysk gårdhistorie.

Torben Smith (1999): Vi vil rejse nye huse – statshusmandsloven af 1899

2020-11-11T16:06:58+01:00

Vi vil rejse nye huse – statshusmandsloven af 1899

/af/ Torben Smith

Landbohistorisk Selskab 1999

Resumé:
Statshusmandsloven blev vedtaget i 1899 og kom sammen med senere udgaver af loven til at udgøre grundlaget for oprettelse af 28000 små landbrugsbedrifter i Danmark. Den politiske baggrund i form af Landbokommissionen af 1894 og Rigsdagens arbejde i 1896-99 er den del af den intense strid i 1890’ernes Danmark mellem det gamle Højre og den stadigt stærkere opposition fra Venstrerefompartiet og Socialdemokratiet.

I de første år efter lovens ikrafttræden var statshusene ganske små – og deres ejere blev på ingen måde selvstændige husmænd, som mange af lovens fortalere havde ønsket det. Snarere forblev de daglejere med et stort antal arbejdsdage på fremmede landbrug. Men med senere revisioner af Statshusmandsloven nåede husmandsbevægelsen sin målsætning – selvstændige landbrugsbedrifter.

Hvordan loven kom til verden, hvordan den fungere i de første år og hovedtrækkene i den senere lovgivning er her beskrevet i denne jubilæumsbog.

Mette Skougaard, Jesper Herbert Nielsen & Ulla Skaarup (1998): Bondegård og museum

2020-11-11T15:53:01+01:00

Bondegård og museum

Frilandsmuseernes teori og praksis
/af/ Mette Skougaard (red.), Jesper Herbert Nielsen (red.), Ulla Skaarup

Landbohistorisk Selskab 1998

Resumé:
I 1997 kunne Frilandsmuseet fejre 100-året for sin oprettelse som Danmarks første bygningsmuseum. Det havde en beskeden begyndelse med to flyttede bygninger, der kunne ses i et hjørne af Kongens Have i København. Bernhard Olsen, museets dynamiske grundlægger, kunne dog allerede i 1901 flytte Frilandsmuseet til Sorgenfri, hvor det siden har været under stadig udvikling.

I anledning af jubilæet blev der holdt et videnskabeligt seminar, hvor museumsfolk og bygningsforskere fra Danmark, Norge og Sverige mødtes om temaet: Bondegård og Museum – Frilandsmuseernes teori og praksis. For første gang samledes her flere generationer af bondegårdsforskere fra såvel Nationalmuseet som lokalmuseerne, og med de nordiske deltagere kunne udviklingen i vore nabolande følges op. Denne publikation består af indlæggende fra seminaret, som blev afholdt på Frilandsmuseet 11.-12. september 1997.

Anders Thornvig Sørensen (1998): Et spørgsmål om suverænitet?

2020-11-11T15:51:20+01:00

Et spørgsmål om suverænitet?

Danmark, landbruget og Europa 1950-53
/af/ Anders Thornvig Sørensen

Landbohistorisk Selskab 1998

Resumé:
Denne bog omhandler Danmarks stillingtagen til Hollands og Frankrigs udspil i årene 1950-53 til oprettelsen af et overnationalt europæisk samarbejde på landbrugsområdet. Da Fællesmarkedet (EF) blev oprettet ved Rom-traktaten i 1957, blev det de hollandsk-franske udspil fra 1950-53, der dannede grundlaget for det europæiske landbrugssamarbejde.

De hollandsk-franske udspil bragte Danmark i en svær situation, eftersom England dengang – ligesom ved Rom-traktaten i 1957 – ikke agtede at deltage i et overnationalt europæisk samarbejde. England var den største enkeltaftager af danske landbrugsvarer, men nationerne på fastlandet aftog samlet en betydelig del af landbrugseksporten,og især Tyskland, Belgien, Luxembourg og Italien sammen med Frankrig og Holland indgik en overnational “landbrugsunion”. Danmark risikerede således at se sine to hovedaftagere, England og fastlandet, gå hver sin vej, ligesom i 1957.

Hvilken side skulle Danmark i så fald vælge? Den oprindeligt klart engelsk-orienterede danske stillingtagen til dette spørgsmål blev i løbet af 1952 præget af en dyb intern splittelse, der var en forløber for debatten om EF fra 1957. Bogen kortlægger og analyserer dette forløb 1950-53 på grundlag af et omfattende kildemateriale fra danske og hollandske arkiver, dels hos landbrugets organisationer, dels i landbrugs- og udenrigsministerium.

Go to Top