Asbjørn Romvig Thomsen (2015): Sociale relationer i en brydningstid

2020-11-11T17:07:05+01:00

Sociale relationer i en brydningstid

Faddere og forældre i et dansk landbosamfund 1750-1830
/af/ Asbjørn Romvig Thomsen

Landbohistorisk Selskab 2015

Resumé:
Landbosamfundet befandt sig i perioden omkring 1800 i en brydningstid: landboreformer og befolkningsvækst gjorde hver især deres til, at de socioøkonomiske strukturer blev brudt op og nye dannet. Der kom større skel mellem folk – og det afgørende var, om man ejede noget af den nye mangelvare eller ej: jord.

Denne udvikling er velkendt. Men spørgsmålet er, om landbefolkningen selv opfattede disse forandringer lige så tydeligt, som historikere siden har kunnet konstatere dem. I denne bog går forfatteren under huden på datidens bønder og ser på, hvad kilderne kan fortælle om deres sociale relationer: kan vi ud af dem se, om de økonomiske forandringer også slog igennem i forhold til, hvem landalmuen ønskede at omgås i det daglige?

Det kan vi. Og alt tyder på, at landbefolkningen havde helt styr på, at samfundet var ved at ændre sig.

Merete Bo Thomsen (2015): De, der tog teten

2020-11-11T17:06:40+01:00

De, der tog teten

Danske landbokvinder i menighedsråd, værgeråd og hjælpekasser 1903-1930
/af/ Merete Bo Thomsen

Landbohistorisk Selskab 2015

Resumé:
I 1909 kunne danske kvinder for første gang deltage i de lokale kommunalvalg, både som vælgere og som kandidater. I landkommunernes sogneråd blev der imidlertid kun indvalgt ganske få kvinder.

Kønsrollerne på landet var tilsyneladende så indgroede, at der skulle mere end en ny valglov til at få landbokvinderne til at begive sig ind på mændenes hidtidige domæner: det lokale styre.

Billedet ser imidlertid noget anderledes ud, hvis man i stedet ser på landbokvindernes engagement i de lokale menighedsråd, værgeråd og hjælpekasser, hvortil de blev valgbare allerede i 1903, 1905 og 1908.

Denne bog undersøger landbokvindernes repræsentation i disse tre råd, der tog sig af den lokale kirke, af vanskeligt stillede børn og af økonomisk værdigt trængende. Den afslører, hvem de valgte kvinder var, og under hvilke betingelser de engagerede sig.

Undersøgelsen koncentrere sig om 35 kommuner i de daværende Ringkøbing og Århus amter.

Asbjørn Romvig Thomsen (2011): Lykkens smedje?

2020-11-11T17:02:13+01:00

Lykkens smedje?

Social mobilitet og social stabilitet over fem generationer i tre sogne i Salling 1750-1850
/af/ Asbjørn Romvig Thomsen

Landbohistorisk Selskab 2011

Resumé:
Bogens centrale spørgsmål er, hvordan landbobefolkningen forholdt sig til den forandrede sociale virkelighed, hvor befolkningsstigningen og moderniseringen gjorde kampen om ressourcerne stadig mere indædt. Jord blev en mangelvare og mange blev udsat for social tilbagegang. Ved at undersøge en specifik lokalitet er det lykkedes forfatteren at få defineret en række forskellige faktorer, der havde indflydelse på, hvem der klarede sig og hvem der ikke klarede sig – og hvorfor.

Bogen tager udgangspunkt i befolkningen 1750-1850 i de tre jyske nabosogne Junget, Torum og Selde i Salling. Godt 5.000 menneskers liv analyseres dels statistisk, dels gennem fortællinger om enkeltskæbner. Med denne blanding af kvantitative og kvalitative metoder er forfatteren i stand til at beskrive både skoven og træerne uden at overse nogen af delene.

Et af bogens hovedresultater er, at den kan afvise, at samfundets modernisering automatisk førte til, at den enkeltes familiebaggrund blev af mindre vigtighed for, hvordan vedkommende klarede sig – altså at liberaliseringen førte til, at enhver blev sin egen lykkes smed. Det var ikke tilfældet, tværtimod: da godsejeren gled ud af billedet som autoritet og ressourcefordeler, trådte familien i stedet til. Nu blev det nødvendigt at komme fra en familie med ressourcer, hvis man selv ville have del i ressourcerne.

Jørgen Skovbæk (2010): Fra Lille Elmue til Axelborg

2020-11-11T17:00:16+01:00

Fra Lille Elmue til Axelborg

Erindringer om landbrugspolitikkens tilblivelsesproces i 2. halvdel af 1900-tallet.
/af/ Jørgen Skovbæk

Eget forlag og Landbohistorisk Selskab 2010

Resumé:
I denne erindringsbog fortæller forfatteren om sit arbejde i landbrugets organisationer, hvor han har arbejdet under 7 formænd og forhandlet med 8 statsministre og 12 landbrugsministre. Hovedvægten ligger på hans personlige oplevelse af, hvordan landbrugspolitikken blev udformet, og hvilken rolle landbrugsorganisationerne spillede i det. Skovbæk beretter bl.a. om forhandlinger om støtte til at afbøde udelukkelsen fra EF i 60’erne og gældskrisen i 80’erne, men også om det miljøpolitiske stormvejr, landbruget oplevede i 1980’erne og om EF’s landbrugsreformer. Fra landbrugsorganisationernes egen verden hører vi bl.a. om rækken af formænd, han har arbejdet under, stridigheder med landbrugsrådet og landbokvindernes kamp for indflydelse i foreningerne.

Jørgen Skovbæk er født på en gård på Stevns i 1931. Fra 1956 arbejdede ham i landbrugets organisationer, og fra 1966 til 1996 var han med titel af sekretariatschef administrativ leder af De danske Landboforeninger på Axelborg.

Klavs Espen Gruno (2010): Rasmus Stæhrs Dagbog

2020-11-11T16:59:46+01:00

Rasmus Stæhrs Dagbog

Indblik i en øbondes liv og dagligdag set gennem hans dagbog fra Farø 1801-1854
/af/ Klavs Espen Gruno

Landbohistorisk Selskab 2010

Resumé:
Dagbogen fra Farø 1801 til 1854 er ført af Rasmus Stæhr Hendriksen, der tidligere var skipper og født på Bågø. I 1797 giftede han sig til den nordligste af de to gårde på Farø, mellem Sydøstsjælland, Bogø og Falster. Her førte han en omhyggelig dagbog over alle arbejdere på gården, ude i marken, med afgrøderne og dyrene, såvel som inde på gården, i huggehuset og ved byggearbejder samt arbejdet på de tilkøbte jorder på Bogø. Han omtaler sit beskedne fiskeri og særlig alle hans leveringer af forskellige varer til nærområdet og salg til opankrede skibe. Alle familiebegivenheder er omtalt samt hans ud- og indlån af penge samt varebytte.

To år af dagbogen 1803 og 1822 er helt udskrevet og bringes med flere bilag, således at man kan følge ham og familien samt de mange tjenestefolk og andre hjælpere gennem årene.

Klavs Espen Gruno har samtidig grundigt behandlet mange af de forhold dagbogen omtaler og med inddragelse af materiale fra hele den omfattende dagbog. Man får her et meget godt og grundigt indblik i denne spændende og foretagsomme øbondes liv og virke.

Hans V. Paulsen (2007): Den gode vilje

2020-11-11T16:52:23+01:00

Den gode vilje

En husmandsdreng fra Tåsinge fortæller om opvækst og ungdom
/af/ Hans V. Paulsen

Landbohistorisk Selskab 2007

Resumé:
Husmand Hans V. Poulsen skildrer minutiøst sin barndom og ungdom på statshusmandsbruget på Tåsinge. Man kan følge livet på husmandsstedet, inde som ude, med familie og venner, naboer og mange kontakter. Man kommer tæt på livet dengang. Uden lange omsvøb fortælles om glæder og sorger i tiden under og efter anden verdenskrig. Der var stadig mange familier med tre generationer under samme tag, og ikke mindst for børnene var det derfor en god tid, hvor der fra morgen til aften var voksne i nærheden til at svare på alle de mærkelige spørgsmål, som børn kan finde på at stille. Døden og dens nærhed blev vedkommende omtalt, når der lå lig i stuen. Til gengæld var det absolut usagt, at seksualitet og privatøkonomi måtte enhver selv finde ud af. Den opmærksomme læser vil desuden bemærke, at det heller ikke dengang var nemt at være ung. Personlige anfægtelser og erhvervsvalg var vanskelige sager at bakse med for den enkelte. Alt det vil den modne læser glæde sig over at nikke genkendende til, medens yngre nok vil studse hist og her og mene, at det hele jo også er meget længe siden.

Bogen runder også lige forfatterens senere virke som husmand og journalist på Bornholm fra 1962, men vægten er lagt på de yngre år på Tåsinge.

Adam Tybjærg Schacke (2007): Gods, gårde og kulturlandskab

2020-11-11T16:48:48+01:00

Gods, gårde og kulturlandskab

Besiddelsesforhold og godsstruktur i den sydlige del af Nørrejylland 1570-1788
/af/ Adam Tybjærg Schacke

Landbohistorisk Selskab 2007

Resumé:
Bogen er en undersøgelse af forholdet mellem landskab, bebyggelser og godsstrukturen i et område, der mod syd afgrænses af Kongeåen og i nord af en line, der går fra Horsens i øst til Skjern i vest. Det tidsmæssige omdrejningspunkt er 1600-tallets slutning, men der trækkes liner ca. 100 år både bagud og frem i tid.

Inden for dansk forskning har der traditionelt været enighed om, at det danske godssystem var unikt og adskilte sig fra såvel det østeuropæiske såkaldte Gutsherrschaft, hvor store hovedgårdsmarker blev dyrket ved hjælp af arbejdskraften fra livegne bønder, og det vesteuropæiske Grundherrschaft, hvor hovedgårdsmarkerne var små og godsejerne levede af bøndernes forskellige afgifter.

Den foreliggende bog nuancerer denne næsten indgroede forestilling og viser på baggrund af omfattende undersøgelser, at de sydjyske godser frem til 1600-tallets slutning ikke ser ud til at have adskilt sig markant fra forholdene i store dele af Østeuropa. Først efter dette tidspunkt medvirkede lovgivningen til, at godserne i den sydlige del af Jylland udviklede sig anderledes i forhold til andre egne af Østeuropa.

Alt tyder tilmed på, at mens naturgrundlaget kan forklare forskelle i bebyggelsesbilledet, så var det ikke tilfældet med godsstrukturen. Med undtagelse af de mest hedeprægede egne udvikledes der frem mod 1700-tallet over alt i det undersøgte område godser af en nogenlunde ensartet karakter. Først i slutningen af 1700-tallet gik de fleste vestjyske godser i opløsning, mens den same tendens først en generation senere, og med mindre kraft, slog til i de østlige egne. Først i begyndelsen af 1800-tallet træder konturerne af det moderne landskab frem, med en markant forskel mellem et godsfattigt Vestjylland og et mere godspræget Østjylland.

Bogen indeholder en lang række kort og andre illustrationer, som er medtaget for vise, hvordan undersøgelsens resultater er fremkommet og for at læseren bedre kan følge med i analyserne.

Asbjørn Romvig Thomsen (2005): Uægte børn og ugifte forældre – udstødte eller integrerede?

2020-11-11T16:39:44+01:00

Uægte børn og ugifte forældre – udstødte eller integrerede?

Illegitimitetens sociale årsager og konsekvenser i tre jyske landsogne 1750-1830
/af/ Asbjørn Romvig Thomsen

Landbohistorisk Selskab 2005

Resumé:
Vi befinder os i det danske landbosamfund omkring år 1800. Her kunne en tilsyneladende helt normal kernefamilie vise sig at have dybe rødder i illegitimiteten. Forfatteren giver et bud på, hvordan det kunne lade sig gøre at f.eks. en gårdmandsdatter kunne have tre uægte børn med hver sin far, gifte sig med faderen til det første barn og blive gårdmandskone. Han viser samtidig, hvordan illegitimiteten omvendt også havde sine rødder i kernefamiliens historie og landbosamfundets sociale struktur og traditioner. Det betyder et opgør med den udbredte opfattelse, at den ugifte moder gennem hele historien har været et uønsket, udstødt og moralsk fordømt individ. Bogen følger uægte børn, deres forældre og bedsteforældre fra tre sogne i Salling.

Morten Stenak (2005): De inddæmmede Landskaber

2020-11-11T16:38:02+01:00

De inddæmmede Landskaber

En historisk Geografi
/af/ Morten Stenak

Landbohistorisk Selskab 2005

Resumé:
Bogen er den første samlede beskrivelse af de inddæmmede landskabers historie. Der redegøres for, hvor, hvornår og hvorfor der vandtes land fra havet. Der er et landsdækkende afsnit om den overordnede virksomhed i hele landet, mens der gås i dybden med inddæmingerne på Nordfyn særligt i teknisk og kulturhistorisk henseende. Ligeledes er der en detaljeret gennemgang af hver enkelt nordfynsk inddæmning med en vurdering af dens bevaringsgrad i forhold til en kulturmiljøvurdering.

De inddæmmede landskaber har været i fokus i de senere år, som mål for naturgenopretning. Forfatteren gør her rede for deres historie – og de problemer der var med inddæmningerne: de var og er bestemt ikke problemfrie, men før man skrider til drastiske ændringer, må man forstå de vilkår som de er skabt under og hvad udviklingen har været i dem frem mod de i dag stærkt afvandede, intensivt udnyttede arealer, hvor en rig græsningen i første række var målet.

Bogen er en revideret udgave af forfatterens phd-afhandling. Det betyder, at den også rummer klare definitioner på de forskellige typer af koloniseret land og en internationalt orienteret forskningsoversigt, specielt i forhold til Holland. Ligeledes er der også større afsnit om kildegrundlaget, herunder de historiske kort og naturgrundlaget.

Adam Tybjærg Schacke (2003): Enkelt- og enestegårde på Fyn – i dyrkningsfællesskabets tid

2020-11-11T16:29:17+01:00

Enkelt- og enestegårde på Fyn – i dyrkningsfællesskabets tid

/af/ Adam Tybjærg Schacke

Landbohistorisk Selskab 2003

Resumé:
Bogen prøver at trænge ind i historien bag de mange enkeltgårde, der har ligget visse steder i landskabet – var det betinget af at naturforholdene ikke var til landsbyer eller var der tale om årsager som besiddelsesforhold og tidligere status som hovedgård. Bogen er rigt illustreret med kort, der viser sammenhængene i det fynske område.

Go to Top