Paw Stylsvig Jeppesen (2006): Myten om den lykkelige selvejerbonde

2020-11-11T16:43:56+01:00

Myten om den lykkelige selvejerbonde

Studier i fæste- og selvejergårdmænds vilkår i de midtfynske sogne Gestelev og Vantinge
/af/ Paw Stylsvig Jeppesen

Landbohistorisk Selskab 2006

Resumé:
Myten om den lykkelige selvejerbonde er et bidrag til en nuancering af de store landboreformers betydning. I tale og skrift har man gennem de seneste 200 år holdt fast i myten om landboreformernes entydige fordele for bondebefolkningen i Danmark. I nærværende bog gøres der til dels op med denne myte, idet det viser sig ikke altid at have været en fordel at skifte status fra fæster til selvejerbonde.

Gennem studier i blandt andet økonomiske forhold skabes et billede af livet som henholdsvis fæster og selvejergårdmænd i de to midtfynske sogne, Gestelev og Vantinge i perioden 1830-1920. Desuden undersøges de nye selvejergårdmænds muligheder for finansieringen af gårdkøbet, og det viser sig, at selvejerne ret hurtigt blev totalt uafhængig af den tidligere husbond, hvor man tidligere havde stået i et tæt afhængighedsforhold og ydet såvel hoveriarbejde samt erlagt afgifter i form af penge og naturalier.
Bogen er en redigeret og illustreret udgave af et universitetsspeciale.

Lise Gerda Knudsen (2005): Pesten grasserer!

2020-11-11T16:36:31+01:00

Pesten grasserer!

En undersøgelse af pesten i Danmark i 1650’erne
/af/ Lise Gerda Knudsen

Landbohistorisk Selskab 2005

Resumé:
I 1650’erne blev Sjælland, Lolland-Falster, Møn og Bornholm ramt af pesten. Sygdommen spredte sig med lynets hast og mangedoblede dødeligheden, hvor den ramte. Pesten var en velkendt og frygtet sygdom, der gennem de forudgående 300 år havde hjemsøgt ikke bare Danmark, men hele Europa og Mellemøsten. På trods af den jævnlige optræden på dansk jord har pestens historie i Danmark dog ikke været genstand for megen historieskrivning.

Denne bog tager udgangspunkt i det kildemateriale, der findes for pestepidemien i 1650’erne i form af kirkebøger for en række sogne. Kirkebøgerne kan fortælle os om, hvilken sygdom pesten var, hvem der blev ramt, hvor mange mennesker der døde, og hvordan den spredte sig – meget tyder nemlig på, at pesten ikke, som den traditionelle opfattelse ellers har været, blev spredt af rotter. Sandsynligvis var mennesket selv de eneste smittebærere.

Christian Larsen (2005): Eske Brock medt egen handt

2020-11-11T16:34:40+01:00

Eske Brock medt egen handt

Eske Broks dagbøger 1604-1622
/af/ Christian Larsen (udg.)

Landbohistorisk Selskab 2005

Resumé:
Eske Brok var uden tvivl en af renæssancens mest kendte herremænd. Det skyldes i høj grad hans dagbogsoptegnelser, som giver et fyldigt og nuanceret billede af en højadelig godsejers dagligliv i begyndelsen af 1600-tallet.

I dagbøgerne kan vi følge ham i hans virke som rigsråd, som krigskommissær under Kalmarkrigen, som lensmand på Dronningborg Slot samt ikke mindst som jorddrot og godssamler. Vi er med, når han afgør stridigheder mellem to landsbyers bønder, deltager i rigsrådsmøder og spiller terning med Christian 4. Og vi kan følge ham, når han køber herregårde eller sælger okser, når døtrene bliver trolovet eller et barnebarn skal begraves.

I dagbøgerne optræder der over 800 personer, både husmænd, adelsfolk og kongelige. Udgivelsen retter sig ikke alene mod adelshistorikere, men også mod kultur-, lokal- og slægtsforskere og enhver, der har lyst til at få et nærmere indblik i en adelsmands dagligdag i 1600-tallet.

Udgivelsen er udstyret med omfattende ordforklaringer samt person- og stedregistre.

Jeppe Büchert Netterstrøm (2003): At forsvare til rette

2020-11-11T16:27:55+01:00

At forsvare til rette

Værnsforholdet og bøndernes retslige stilling i Danmarks senmiddelalder 1400-1513
/af/ Jeppe Büchert Netterstrøm

Landbohistorisk Selskab 2003

Resumé:
Inden for dansk historieforskning har man traditionelt tilskrevet det såkaldte værnsforhold en væsentlig betydning for udviklingen af feudale samfundsstrukturer i senmiddelalderen. Værnsforholdet indebar, at godsejeren til gengæld for afgifter, tjeneste og lydighed beskyttede sine undergivne, “vornede” bønder mod overgreb og forbrydelser ved at forsvare og bistå dem i retssager og konflikter.

I bogen underkastes de retslige sider af dette beskyttelsesforhold for første gang en nærmere undersøgelse. Forfatteren stiller sig kritisk overfor den udbredte antagelse, at fæstebonden som følge af godsejerværnet var retsligt umyndig og udelukket fra at optræde selvstændigt på tinget i retssager, der vedrørte hans egne personlige forhold. Samtidig underbygges imidlertid forestillingen om værnets store betydning og helt reelle nødvendighed i det danske middelaldersamfund, der endnu savnede en statsmagt med monopol på voldsanvendelse og retsbeskyttelse.

Klaus-Joachim Lorenzen-Schmidt & Bjørn Poulsen (2002): Writing Peasants

2020-11-11T16:25:14+01:00

Writing Peasants

Studies on peasant literacy in early modern Northern Europe
/af/ Klaus-Joachim Lorenzen-Schmidt (udg.), Bjørn Poulsen (udg.)

Landbohistorisk Selskab 2002

Resumé:
De tidligt skrivende bønder fra det nordvesteuropæiske område er behandlet i forskellige indlæg i denne udgivelse. Mange facetter er berørt af deres virke, såsom hvorfor de skrev, og hvad de skrev om. Tilsammen giver indlæggene en diskussion af mulighederne for at få indsigt i de mest fremtrædende bønders tankeverden i perioden 1500-1800. Der er indlæg fra Danmark, Sverige, Island, Tyskland og Holland.

There is currently a growing interest in peasant literacy, in peasants’ documents and especially in the so-called “diaries” of peasants. Such diaries are the focus of this volume, and its 14 contributions deal, broadly speaking, with the relationship between literacy and the peasantries of early modern northern Europe. Through their discussion of the motives and models for writing common to the period, authors from five countries – Denmark, Germany, Iceland, Sweden and The Netherlands – contribute here to a new and differentiated view of old rural society. It becomes evident that many peasants had reached a higher level of literacy than previously thought and used written forms for communication and documentation.

Anette Jensen (2001): Statshusmandsbrugene i Flødstrup sogn på Østfyn – et kulturmiljø under forandring

2020-11-11T16:21:37+01:00

Statshusmandsbrugene i Flødstrup sogn på Østfyn – et kulturmiljø under forandring

/af/ Anette Jensen

Landbohistorisk Selskab, Kertemindeegnens Museer 2001

Resumé:
I 1923 og 1925 blev der oprettet 48 nye husmandshjem i Flødstrup sogn på Østfyn. Jorden til udstykningen kom fra Flødstrup præstegård samt de to små godser Hannesborg og Rørbæk. Husmandskolonierne forandrede Flødstrup sogn; det åbne godslandskab fik en finkornet struktur, 48 nærmest identiske statshusmandsbrug blev opført i den såkaldte “Bedre Byggeskik-stil”, og 171 mennesker flyttede til sognet i løbet af kort tid.

I bogen beskrives oprettelsen af statshusmandsbrugene i Flødstrup sogn. Hvem var de nye statshusmænd? Hvad karakteriserede nhyindretningen af landskabet og den nye bebyggelse? Dernæst omtales afviklingen af statshusmandsbrugene som selvstændige landbrug, og på den baggrund undersøges forholdene i dag. Bogen er således et også et bidrag til den aktuelle debat om kulturmiljøerne i vore omgivelser.

Lone Jeppesen, Mogens Rostgaard Nissen, Claus Bjørn (2000): Hollandske landmænd i Danmark. Bekymring eller beundring?

2020-11-11T16:14:02+01:00

Hollandske landmænd i Danmark. Bekymring eller beundring?

/af/ Lone Jeppesen, Mogens Rostgaard Nissen, Claus Bjørn (red.)

Landbohistorisk Selskab 2000

Resumé:
Siden slutningen af 1980’erne har 4-500 hollandske landmænd købt landbrug i Danmark med mælkeproduktion. I denne bog præsenteres resultaterne af en undersøgelse af, hvem disse landmænd er, og hvordan de og deres familier har det i Danmark. Landmændene beskrives i det danske landbosamfund og ikke mindst i forhold til det danske landbosamfund.

Søren Manøe, Ole Faber, Jens Sørensen & Søren Manøe (2000): C.J. Jespersen Ensted – en tidlig dansk gårdmaler

2020-11-11T16:12:38+01:00

C.J. Jespersen Ensted – en tidlig dansk gårdmaler

/af/ Søren Manøe, Ole Faber (red.), Jens Sørensen (red.), Søren Manøe (red.)

Dansk Landbrugsmuseum 2000

Resumé:
C.J. Jespersen er en af vore allertidligste gårdmalere, der i perioden 1871-1878 som den første gik rundt i Ribe og Vejle amter for at tegne bøndergårde. Jespersen ar med sine meget detaljerede tegninger, hvor der også optræder personer, husdyr, haveanlæg med mere, givet et fornemt indblik i datidens byggeskik på omtalte egne.

Han afbilder gårdene lige efter den for dansk landbrug rige periode efter 1850-1870, hvor de gamle bindingsværksbygninger blev revet ned og erstattet af grundmurede avlslænger og stuehuse i tegn. Han skildrer således de nyopførte gårde, før de undergik forandringer på grund af ændrede driftsformer.

Bogen gengiver de godt 100 farvelagte tuschtegninger som det er lykkedes at finde, sammen med en ledsagende tekst om den enkelte gård og dens ejere gennem tiderne frem til i dag – et glimrende stykke Vest- og Østjysk gårdhistorie.

Tove Hatting (1999): Husdyrenes tidligste historie

2020-11-11T16:10:46+01:00

Husdyrenes tidligste historie

/af/ Tove Hatting

Landbohistorisk Selskab 1999

Resumé:
Da de første bønder begyndte at holde husdyr, betød det en fuldstændig omvæltning af deres hverdag. Men hvornår og hvor begyndte det, hvornår kom de her til landet? Hvad man ved om, hvordan de første danske husdyr så ud? Det er spørgsmål, der søges besvaret ud fra knoglefund dels fra de ældste bopladser i Den Nære Orient, dels fra hjemlige arkæologiske udgravninger og mosefund.

Claus Bjørn & Christian Larsen (1999): Men mest talte vi om landboeforholdene

2020-11-11T16:03:03+01:00

Men mest talte vi om landboeforholdene

Thorkild Christian Dahls dagbog fra Den grundlovgivende Rigsdagsforsamling 1848-49
/af/ Claus Bjørn (udg.), Christian Larsen (udg.)

Landbohistorisk Selskab, Moesgård Museum 1999

Resumé:
Ejeren af godset Moesgård ved Århus, overretsprokurator Thorkild Christian Dahl, mødte frem til Den grundlovgivende Rigsforsamling som en smuk repræsentant for “ånden fra 1848”, begejstret for den nye frihed og større lighed, som begivenhederne i foråret 1848 havde indpodet store dele af befolkningen. Han fandt det derfor også nødvendigt, at man, når man gav landet en fri forfatning, også fik “ordnet” de udestående social-politiske problemer i landbosamfundet om den lige beskatning af hartkornet, afløsning af hoveriet og fastsættelse af rammerne for fæstegodsets overgang til selveje mm.

Dahl placerede sig fra begyndelsen på Centrums venstrefløj med mange berøringsflader til Bondevenstre, og han fik centrale placeringer i de grupperinger, der dannede sig under forhandlingerne. Dahl blev også sekretær for det 17-mands udvlag, der foretog den egentlige første gennemgang af grundlovsudkastet, og hans dagbog kaster derfor hidtil ukendt lys over de interne konflikter, hvor hurtigt spørgsmålet for eller imod den lige og almindelige valgret blev hovedemnet.

Thorkild Christian Dahls dagbog lader os komme bag kulisserne hos Den grundlovgivende Rigsforsamling, og hans dagbog viser, hvor stor en rolle ordningen af landbosagerne spillede bag den officielle dagsorden.

Go to Top