Godsejerens ret

Adelens retshåndhævelse i 1700-tallet – lov og praksis ved Clausholm birkeret
/af/ Dorte Kook Lyngholm

Landbohistorisk Selskab 2013

Resumé:
Bogen omhandler den dobbeltrolle, som danske adelige godsejere spillede i enevældens lokale retsvæsen som både ’offentlig’ juridisk myndighed og privat part i retstvister på landet. Den indeholder en kortlægning af den relevante lovgivning i perioden 1683-1770, og går samtidig tæt på den daglige lokale retspleje på et udvalgt gods med et casestudie fra Clausholm birkeret i 1750’erne. Her inviteres læseren indenfor i tingstuen på Clausholm til forhandlinger om alt fra dagligdags efterlysninger af bortkomne dyr til mere spektakulære retstvister om sædelighedsforbrydelser og tyveri. Bogen – der er en revideret udgave af forfatterens ph.d.-afhandling – er den første systematiske danske fremstilling af emnet. Den viser bl.a., hvorfor godsejernes retsudøvelse ikke udelukkende skal forstås som et udslag af vilkårlig magtanvendelse, men derimod som et centralt og integreret led i det danske retsvæsen i 1700-tallet.

Boller Slot i 650 år

En godshistorie om mennesker, magt og muld ved Horsens Fjord
/af/ Annette Hoff

Wormianum og Landbohistorisk Selskab 2012

Resumé:
Bogen beskriver hele herregårdens vidtfavnende historie. Her følges det farverige renæssanceliv for den driftige bygherre Holger Rosenkrantz og hans frue Karen Gyldenstierne, og nye oplysninger dokumenterer Christian IV’s detroniserede hustru, Kirsten Munks liv som godsejer på Boller. Bogen beskriver også hverdagslivet for godsets mange beboere, ansatte og fæstere. Deres arbejde for herskabet i Bollers have, marker, møller og skove følges tæt, ligesom de celebre besøg af Frederik II, Christian IV, Frederik IV og Christian VIII. Bollers nyeste historie med husmandsudstykning, hvilehjem og demensplejehjem i fornemme kulturhistoriske rammer afrunder bogen.

Bogen har et fyldigt navneregister og de mange års godshistorie er illustreret med 360 billeder.

I pest, blodsot og andre smitsomme sygers tid

Epidemien 1659-60 i et komparativt perspektiv
/af/ Mette Dahl Hansen

Landbohistorisk Selskab 2011

Resumé:
Forfatteren Aksel Lassen beskrev for et halvt århundrede siden epidemien 1659-60 som en “folkedød uden lige i Danmarks historie”, forårsaget af plettyfus og spredt af allierede tropper. Men kan kildematerialet bære disse påstande? Med udgangspunkt i kirkebøger og andet kildemateriale forsøger denne bog for første gang at se epidemierne 1659-60 i et komparativt perspektiv og stille spørgsmålstegn ved det, der hidtil har været betragtet som historiske fakta. Dermed kaster den afgørende nyt lys over en epidemi, der i hvert fald i de hårdets ramte egne hører til de mest dramatiske, vi kender.

Middelalderens selvejere i det danske Østersøområde

På sporet af lægsopbygningen bag skibsledingen
/af/ Steffen Hahnemann

Landbohistorisk Selskab 2009

Resumé:
I senmiddelalderen var kun et mindretal af de danske bønder selvejere. Deres vilkår først i 1500-tallet var på en række punkter ikke så forskellige fra kongelige fæstebønders, men alligevel var der en række særtræk ved selvejerbønderne. Mange af dem betalte en vifte af afgifter, som var anderledes end fæstebønders, og de indgik ofte i særlige administrative enheder. De må i høj grad opfattes som spor af ældre forhold.

Denne bog analyserer selvejets udbredelse, selvejernes afgifter og den administrative organisering af dem først i 1500-tallet for en række områder langs den danske Østersøkyst. Undersøgelsen dækker dels øerne Lolland, Falster, Møn, Langeland og Tåsinge, dels det østlige Sønderjylland fra Kolding Fjord i nord til Flensborg Fjord i syd.

Med udgangspunkt i forholdet først i 1500-tallet trækkes tråde tilbage til 1200-tallets militære organisering, ledingen. Selvejerne havde utvivlsomt en central plads heri, men det har været stærkt omdiskuteret, nøjagtig hvilken rolle de spillede, og hvordan ledingen var organiseret. Denne bog søger at give nye svar på en række af disse spørgsmål. Den argumenterer for, at man endnu i 1500-tallet kunne finde en række spor af en ledingsorganisation bygget på selvejerbønder fra en gang i 1200-tallet.

Karen Rosenkrantz de Lichtenbergs dagbøger og regnskaber

Hverdagsliv 1771-96 på herregården Bidstrup og i Horsens
/af/ Annette Hoff

Horsens Museum og Landbohistorisk Selskab 2009

Resumé:
Baroner og bryggerspiger, studehandlere, sukkerbagere og spindekoner myldrer frem, når man åbner de små regnskabsbøger, der siden 1790’erne har været opbevaret på herregården Bidstrup.

Med pertentlig skrift har Karen Rosenkrantz de Lichtenberg, der var svigerdatter til horsens-købmanden Gehrdt de Lichtenberg, ført sine daglige regnskabsnotater, og år efter år kan vi følge herregårdsfruens hverdagsliv ned i alle detaljer. Saltede sild og sukkertoppe, ansjoser, konfektrosiner og trøfler, friske krebs og tørrede torsk er indført i regnskabsbøgerne side om side med hårnåle, parykpudder og snøreliv, og lønnen til køkkenkælderens hold af tjenestepiger findes også i regnskaberne.

To års dagbøger giver os endvidere indsigt i hverdagslivet på Bidstrup, hvor holstenske studehandlere og midtjyske grever aflægger visitter, gør handler eller deltager i jagter og middage, og det helt nære familieliv med barselsstue, besøg af svigermoderen Bodil Hofgaard, sygdom og død bliver man også vidne til på nærmeste hold. At husets frue ligefrem er lystfisker og tilbringer mange timer i robåden med sin egen fiskestang viser dagbøgerne også, og når hun som højgravid ikke deltog i gårdens jagtselskaber, var det spurve og ugler hun skød med egen bøsse.

Som ung enke faldt det i hendes lod at styre gården ud af det økonomiske uføre, som hendes mand, Hans Henrik de Lichtenberg, havde forvoldt inden sin tidlige død i 1777, og hendes optegnelser giver et interessant indblik i forholdet til fæstebønderne og deres hoveri i ladegård, staldgård og på hoverimarken. Til den nyanlagte haves beplantning blev indforskrevet træer fra København, Lübeck og andre jyske herregårde. I de omkringliggende landsbyer købte Karen flittigt ind hos skræddere, vævere, sypiger og strikkekoner, og andre håndværkere i godsets landsbyer blev jævnligt betalt for tjeneste-ydelser. Såvel regnskaber som dagbøger indeholder derfor hundredvis af navne på de personer, som hun gennem årene gjorde handler med, spillede kort med, delte avis med, stod fadder ved deres børns dåb for eller fæstede gårde ud til.

Som en skorsten

Mejeribrugets uddannelser 1837-1972.
/af/ Linda Klitmøller

Landbohistorisk Selskab og Museet på Sønderskov 2008

Resmué:
I 1800-tallet forandrede mejeribruget sig voldsomt. Det gik fra at være en hjemmeproduktion til at blive en industriel produktion; et erhverv, som krævede såvel en teoretisk som praktisk uddannelse. Samtidig gik mejeribruget fra at være et arbejde for kvinder til at blive et erhverv for mænd. I 1887 oprettedes den første teoretiske mejeriskole her i landet. Den kom til at ligge på en fri landbrugsskole. Den praktiske uddannelse gav mejeribruget store problemer. Først i 1918 blev mejeribruget enig om at oprette en lærlingeuddannelse. Det blev en fri uddannelse i erhvervets eget regi. Strukturforandringerne efter 2. verdenskrig påvirkede også uddannelsen, som løbende måtte tilpasses de ændrede produktionsrammer. I 1972 gik mejeribruget ind i en EFG-forsøgsordning.

Fra stilstand til vækst

Studier i dansk landbrugs udvikling fra 1682 til 1914
/af/ S. P. Jensen

Landbohistorisk Selskab 2007

Resmué:
Bogen samler otte tidligere publicerede og en nyskrevet artikel af forfatteren om forskellige sider af dansk landbrugs udvikling over en periode på godt 230 år. Bogen indledes med en skildring af landsbyer i 1700-tallet, hvor landbruget endnu var meget uproduktivt, og hvor en dårlig høst eller kvægsygdomme kunne betyde nød for mange. Forfatteren analyserer grundigt, hvorfor landbruget gav så beskedent udbytte. Udskiftningen var den første afgørende forandring, men efter den fulgte et omfattende arbejde med at tage ny jord under plov og lave jordforbedringer. Forfatteren viser, hvordan landbruget løbende blev forbedret op gennem 1800-tallet, men andelstiden betød, at forandringerne og den vækst, de skabte, yderligere tog fart. Udviklingen analyseres på landsplan i de første fem artikler. De sidste artikler er lokale studier fra Stevns, hvor læseren kommer tæt på enkelte landsbyer, gårde og mennesker og ser, hvordan de store omstillinger fandt sted på konkret plan.

Landbrugshistorien på museum

Beretning fra et symposium afholdt den 27.-28. oktober 2005
/af/ Irene Hellvik (red.), Per Grau Møller (red.), Henrik Vensild (red.), Holger Villumsen (red.)

Landbohistorisk Selskab 2007

Resumé:
‘Landbrugshistorien på museum’ gengiver indlæg fra et symposium om de udfordringer og muligheder, der er forbundet med at formidle landbrugshistorien på museer i Danmark.

Museernes opgave er at indsamle, registrere, bevare, formidle og forske i hele Danmarks kulturarv. Indlæggene viser, hvorledes de løser opgaven indenfor det område, der handler om landbrugets historie. De fleste forfattere er museumsinspektører på de af landets statsanerkendte museer, der har landbrugshistorien som emne, herunder Dansk Landbrugsmuseum. Bogen indeholder også indlæg fra personer, der ser på museerne udefra. Det gælder ikke mindst en privat samler og organisationen Dansk Landbrug, der samler nutidens aktive landbrugere.

Blandt de spørgsmål som rejses er: Lever museerne op til de forventninger, som offentligheden kan stille til dem? Indsamler og bevarer museerne de relevante genstande fra fortiden til brug i nutid og fremtid? Svarene handler om forskellige sagsområder med alt fra store og små museumsgenstande over planter, haver og husdyr til landbrugsbygninger in situ eller overført til museum.

Alle forfattere forholder sig åbent til emnet, som der er behov for nytænkning af.

I sansernes vold

Bondekultur og kultursammenstød i enevældens Danmark
/af/ Peter Henningsen

Landbohistorisk Selskab og Københavns Stadsarkiv 2006

Resumé:
Kulturformerne i enevældens danske standssamfund behandles med tværvidenskabeligt afsæt i historie, antropologi, sociologi og etnologi. Omdrejningspunktet er bondekulturen og den bondeforagt, som florerede blandt alle udenfor bondestanden. Hvad kendetegnede bønders mentalitet og adfærd, og hvorfor behandlede man dem med ringeagt og nedladenhed?

Bondeforagten havde sin rod i en særlig honnet kappestridskultur, som skabtes under de enevældige regimer, og som nåede et højdepunkt i sidste halvdel af 1700-tallet. Idealet var en aristokratisk præget livsstil, hvor man foragtede alle, der ikke beherskede den fornemme verdens symbolsprog og så ned på mennesker, der var dårligt uddannede og var nødt til at udføre fysisk arbejde. De fornemme lagde vægt på flotte titler og prangende rigdom, på kosmopolitisk dannelse og på at føre sig korrekt og sirligt i enhver henseende. I sammenligning hermed måttet de snavsede og socialt marginaliserede bønbder fremstå som irrationelle skabninger – som dyriske mennesker i sansernes vold.

Ikke alle bønder var dog ens. Jyder og fynboer fremstilledes i et gunstigere lys end især sjællandere, hvis stupiditet og dorskhed ingen grænser kendte. Men var jyderne virkelig mere arbejdsomme end sjællænderne, var fynboerne mere belevne end jyderne, og var den sjællandske bonde lige så åndssløv, som alle gjorde ham til?

Familie- og arbejdsliv på landet ca. 1870-1900

En undersøgelse af ægteskabsdannelse, familieforøgelse og arbejdsliv med særlig henblik på ændringerne i kvindernes arbejde
/af/ Bodil K. Hansen

Landbohistorisk Selskab 2006

Resumé:
I de sidste tre årtier af 1800-tallet foregik der en rivende udvikling på landet. I bogen sammenholdes familie- og arbejdslivet med nybrud inden for samfundets kulturelle og økonomiske liv. Der fokuseres på udviklingen fra arrangerede ægteskaber mod kærlighedsbetonede ægteskaber, ligesom børnerigdommen og tiltag til familieplanlægning belyses. En væsentlig rolle spillede også arbejdsdelingen mellem mænd og kvinder. Her påvises et klart skifte inden for mejeriområdet, som var en udpræget kvindearbejdsplads. Men da mejeriprodukter begyndte at få større betydning, trængte mændene efterhånden kvinderne ud – særligt kom til det udtryk ved besættelsen af mejeribestyrerstillingerne. Bogen kommer vidt omkring både tids- og emnemæssigt som topografisk. Forholdene sammenlignes i tre udvalgte områder: Holbækegnen med Merløse-Tuse Herred, Møns Herred og Ulfborg-Hind Herred i Vestjylland. Bogen giver en dyb indsigt i mange af de forhold, de fleste af vore formødre har gennemlevet på en tid, hvor flertallet af befolkningen boede på landet.