Palle Ove Christiansen (2004): Landsbyliv

2020-11-11T16:32:52+01:00

Landsbyliv

Afhandlinger om livsstil og sociale relationer i landbosamfundet fra 1700-tallet til i dag
/af/ Palle Ove Christiansen

Landbohistorisk Selskab 2004

Resumé:
Landsbyliv samler fem afhandlinger, der over årene er publiceret i danske og udenlandske tidsskrifter. De tre indledende skrifter offentliggøres for første gang på dansk. Undersøgelserne i Landsbyliv forener et antropologisk orienteret perspektiv med klassisk historisk materiale.

Undersøgelserne handler om:
– Den delte almuekultur i 1700 tallet og de forskellige måder som beboerne levede på i den østdanske landsby, præget af landsbyens relationer til godserne.
– Hvordan bondegårdslivet i 1700 tallet igennem det daglige forbrug direkte eller indirekte var afhængig af købstæderne, som indførte varer fra et utal af lande.
– Det større bypræg i hjemmets indretning 1860-1910 i takt med gårdbrugenes øgede købekraft.
– Hvordan det er muligt at rekonstruere store dele af, hvad en grundtvigsk bonde forestillede sig som det gode liv i perioden 1880 1920.
– Forskelle på landsbyliv i vor egen tid, hvor mennesker med ofte vidt forskellig baggrund er flyttet på landet fra købstæder og hovedstaden.

Peter Dragsbo & Helle Ravn (2001): Jeg en gård mig bygge vil – der skal være have til

2020-11-11T16:23:34+01:00

Jeg en gård mig bygge vil – der skal være have til

En kulturhistorisk-etnologisk undersøgelse af lange linjer og regionale kulturforskelle i gårdens landskab: Bygninger, haver og omgivelser ved danske landbrugsejendomme 1900-2000
/af/ Peter Dragsbo, Helle Ravn

Landbohistorisk Selskab 2001

Resumé:
Nu 2. oplag af bogen om bygninger, haver og omgivelser opfattet som en helhed ved danske landbrugsejendomme 1900-2000. ”Et omfattende værk om de lange linier og regionale kulturforskelle i gårdens landskab. En guldgrube af oplysninger i gårdens landskab. En guldgrube af oplysninger, formidlet med saglighed og livfuldhed.” Information

Søren Bitsch Christensen (2000): Grundlovens Danmark

2020-11-11T16:17:00+01:00

Grundlovens Danmark

Samfund og kultur før og efter 1849
/af/ Søren Bitsch Christensen (red.)

Nationalmuseet, Landbohistorisk Selskab, Historisk Institut Århus Universitet 2000

Resumé:
Bogen rummer indlæg fra et seminar afholdt på Nationalmuseet i juni 1999 i anledning af det store 150-års jubilæum for Grundlovens indførelse. Her fokuseres ikke alene på de dramatiske år, 1848 og 1849, idet Grundloven snarere behandles som et resultat af en langvarig proces. Artiklerne i bogen forholder sig således til Grundloven som frugten af en lang tids udvikling op til disse bevægende år. Og de ser på, hvilken betydning Grundloven fik for en række forskellige områder efter 1849.

I midtpunktet står to temaer. For det første Gundlovens betydning for det danske samfunds modernisering. Og for det andet de værdier, man tillagde det “folk”, der nu fik “folkestyre”, og hvordan man i kulturpolitikken værnede om folket og dets kultur.

Margit Egdal (2000): Mads Nielsen, David og Mette Marie i Guds eget land

2020-11-11T16:15:22+01:00

Mads Nielsen, David og Mette Marie i Guds eget land

En slægtskrønike. Fra Nordfyn til Elsinor i Utah
/af/ Margit Egdal

Landbohistorisk Selskab 2000

Resumé:
I 1883 forlod den rige bonde, Mads Nielsen, sin gode gård i Daugstrup på Nordfyn. Han rejstre fra gården, sin elskede hustru og seks sønner. Han var blevet mormon og tog nu til Utah for at blive frelst, en søn og svigedatter var allerede rejst. I en lille by, de kaldte Elsinore, byggede de en ny tilværelse op. Under stort slid opdyrkede de ørkonen. Med håndkraft gravede de vandingskanaler, og kunsten at overrisle en mark måtte læres.

50 bevarede breve sendt hjem til hustruen og moderen i Daugstrup fortæller ikke kun herom. Løsrivelse, adskillelse og savnet af en hustru er stærke temaer i Mads Nielsens breve. Brevene giver desuden en forståelse af den klippefaste tro, som fik Mads Nielsen til at forlade alt, hvad han elskede. Han var mellem de 17.000 danskere som i årene 1852-1900 emigrerede for at afvente Jesu snarlige genkomst i Guds udvalgte land, Utah.

Lone Jeppesen, Mogens Rostgaard Nissen, Claus Bjørn (2000): Hollandske landmænd i Danmark. Bekymring eller beundring?

2020-11-11T16:14:02+01:00

Hollandske landmænd i Danmark. Bekymring eller beundring?

/af/ Lone Jeppesen, Mogens Rostgaard Nissen, Claus Bjørn (red.)

Landbohistorisk Selskab 2000

Resumé:
Siden slutningen af 1980’erne har 4-500 hollandske landmænd købt landbrug i Danmark med mælkeproduktion. I denne bog præsenteres resultaterne af en undersøgelse af, hvem disse landmænd er, og hvordan de og deres familier har det i Danmark. Landmændene beskrives i det danske landbosamfund og ikke mindst i forhold til det danske landbosamfund.

Søren Manøe, Ole Faber, Jens Sørensen & Søren Manøe (2000): C.J. Jespersen Ensted – en tidlig dansk gårdmaler

2020-11-11T16:12:38+01:00

C.J. Jespersen Ensted – en tidlig dansk gårdmaler

/af/ Søren Manøe, Ole Faber (red.), Jens Sørensen (red.), Søren Manøe (red.)

Dansk Landbrugsmuseum 2000

Resumé:
C.J. Jespersen er en af vore allertidligste gårdmalere, der i perioden 1871-1878 som den første gik rundt i Ribe og Vejle amter for at tegne bøndergårde. Jespersen ar med sine meget detaljerede tegninger, hvor der også optræder personer, husdyr, haveanlæg med mere, givet et fornemt indblik i datidens byggeskik på omtalte egne.

Han afbilder gårdene lige efter den for dansk landbrug rige periode efter 1850-1870, hvor de gamle bindingsværksbygninger blev revet ned og erstattet af grundmurede avlslænger og stuehuse i tegn. Han skildrer således de nyopførte gårde, før de undergik forandringer på grund af ændrede driftsformer.

Bogen gengiver de godt 100 farvelagte tuschtegninger som det er lykkedes at finde, sammen med en ledsagende tekst om den enkelte gård og dens ejere gennem tiderne frem til i dag – et glimrende stykke Vest- og Østjysk gårdhistorie.

Mette Guldberg (1999): Jydepotter fra Varde-egnen

2020-11-11T16:09:16+01:00

Jydepotter fra Varde-egnen

Produktion og handel ca. 1650-1850
/af/ Mette Guldberg

Landbohistorisk Selskab 1999

Resumé:
Er Vestjyllands historie fortællingen om en tilbagestående landsdel langt fra alting eller er det historien om udadvendte og opfindsomme folk, der vender hovedstaden ryggen for at rette blikket mod udlandet? Med udgangspunkt i den protoindustrielle produktion af jydepotter på Varde-egnen ser denne bog Vestjyllands historie i sammenhæng med områdets rolle i Nordsøregionens økonomi. “Jydepotter fra Varde-egnen” er historien om de vestjyske hedebønders fremstilling af jydepotter og om bondeskippere, der sejlede ud med potterne.

Ved at følge jydepotternes vej fra producenterne til skipperne og videre til markederne gives et nyt og nuanceret billede af Vestjyllands udviklingshistorie.

Claus Bjørn & Christian Larsen (1999): Men mest talte vi om landboeforholdene

2020-11-11T16:03:03+01:00

Men mest talte vi om landboeforholdene

Thorkild Christian Dahls dagbog fra Den grundlovgivende Rigsdagsforsamling 1848-49
/af/ Claus Bjørn (udg.), Christian Larsen (udg.)

Landbohistorisk Selskab, Moesgård Museum 1999

Resumé:
Ejeren af godset Moesgård ved Århus, overretsprokurator Thorkild Christian Dahl, mødte frem til Den grundlovgivende Rigsforsamling som en smuk repræsentant for “ånden fra 1848”, begejstret for den nye frihed og større lighed, som begivenhederne i foråret 1848 havde indpodet store dele af befolkningen. Han fandt det derfor også nødvendigt, at man, når man gav landet en fri forfatning, også fik “ordnet” de udestående social-politiske problemer i landbosamfundet om den lige beskatning af hartkornet, afløsning af hoveriet og fastsættelse af rammerne for fæstegodsets overgang til selveje mm.

Dahl placerede sig fra begyndelsen på Centrums venstrefløj med mange berøringsflader til Bondevenstre, og han fik centrale placeringer i de grupperinger, der dannede sig under forhandlingerne. Dahl blev også sekretær for det 17-mands udvlag, der foretog den egentlige første gennemgang af grundlovsudkastet, og hans dagbog kaster derfor hidtil ukendt lys over de interne konflikter, hvor hurtigt spørgsmålet for eller imod den lige og almindelige valgret blev hovedemnet.

Thorkild Christian Dahls dagbog lader os komme bag kulisserne hos Den grundlovgivende Rigsforsamling, og hans dagbog viser, hvor stor en rolle ordningen af landbosagerne spillede bag den officielle dagsorden.

Claus Bjørn (1998): The agricultural revolution – reconsidered

2020-11-11T15:57:09+01:00

The agricultural revolution – reconsidered

/af/ Claus Bjørn (red.)

Landbohistorisk Selskab 1998

Resumé:
Den agrare revolution er et af de store omdrejningspunkter i Verdenshistorien, og i denne publikation, som består af indlæggene holdt ved et internationalt seminar med samme titel, belyses forudsætningerne og forløb i Danmark, Nordtyskland og England med henblik på at nuancere forståelsen af denne proces, der ændrede det gamle traditionelle landbrug til det moderne og markedsrettede.

Go to Top