Ole Færch (2014): Kansler Claus Gjordsens register over kongeligt gods og rente 1525

2020-11-11T17:05:35+01:00

Kansler Claus Gjordsens register over kongeligt gods og rente 1525

/af/ Ole Færch (udg.)

Landbohistorisk Selskab 2014

Resumé:
Efter Christian 2.s fald udpegede den nye konge, Frederik 1., den gejstlige Claus Gjordsen til sin danske kansler. En vigtig opgave for kansleren var at skaffe overblik over kongens indtægter af lenene, og han foranledigede udarbejdelse af forskellige registre til dette formål, bl.a. det her udgivne register fra ca. 1525.

Registeret er en samling afskrifter af jordebøger over kongeligt gods indsendt af lensmændene i adskillige len. Registeret er omfattende og detaljeret med oplysninger om i alt knap 3.000 gårde, formentlig svarende til omkring 17% af kronens jordegods. Gårdenes brugere registreres med angivelse af deres navne, afgifter m.v. Disse fyldige oplysninger er en enestående kilde personalhistorien, lokalhistorien og landbrugshistorien.

Det omfattende register dækker i alt 27 len og med sine 46 herreder ca. ¼ af landets herreder fra Jylland over Fyn, Lolland og Sjælland til Skåne. En geografisk spredning, som bl.a. gør det muligt at sammenligne afgifternes sammensætning i forskellige egne af landet.

Udgaven er en direkte ordret afskrift af registerets i alt 390 sider. Hertil kommer oplysninger om de enkelte len og redegørelse for de forekommende afgiftstyper. Bogen afsluttes med stednavne- og personnavneregistre.

Ole Færch (2013): Aalborghus lens jordebog 1562

2020-11-11T17:05:02+01:00

Aalborghus lens jordebog 1562

/af/ Ole Færch

Landbohistorisk Selskab 2013

Resumé:
Da Aalborghus lens jordebog blev skrevet i året 1562, skete det på det da forholdsvis nye Aalborghus Slot. Herfra administrerede lensmanden på kronens vegne fæstegårdene i lenet, der var en vigtig indtægtskilde for kongen. Lenet bestod af 10 herreder nord og syd for Limfjorden med i alt ca. 1300 gårde. Lensmanden opkrævede bøndernes fæsteafgifter i form af korn smør, penge m.v., og hver enkelt gårds afgifter samt fæsternes navne er nøje anført. I denne udgivelse er jordebogen afskrevet side for side svarende til originalen, ca. 400 sider, og indeholder herudover analyser af de forskellige fæsteafgifter og det tryk, de udgjorde på bønderne. Et særligt afsnit afslører, hvad der var af gamle selvejergårde, og bl.a. hvor meget selvejerne blev straffet for at have støttet Skipper Clement i Grevens Fejde i 1534. Aalborghus lens jordebog 1562 giver også et godt indblik i lensadministration og bøndernes vilkår, men desuden i personal- og lokalhistorie i en tid, der ligger langt før kirkebøger og folketællinger.

Niels Bendsen (2013): Gården på væggen

2020-11-11T17:04:00+01:00

Gården på væggen

om gårdmalere i Nordjylland
/af/ Niels Bendsen

Vendsyssel Historiske Museum, Dansk Landbrugsmuseum og Landbohistorisk Selskab 2013

Resumé:
Bogen er resultatet af ”Projekt Danske Gårdmalere – Nordjylland”, som blev påbegyndt i 2007. Gårdmalerne, der havde deres storhedstid fra slutningen af 1800-årene til midten af 1900-årene, var langt overvejende amatører. Der indledes med en beskrivelse af gårdmalernes baggrund, deres forhold til kunderne og hinanden samt malernes motiver, materialer og arbejdsmåde m.v. Forholdet mellem virkelighed og maleri undersøges, og konkurrencen fra rejse- og luftfotografer belyses. Bogens hoveddel er gennemgangen af en del af de ca. 2500 gårdmalerier, der er indsamlet i Nordjylland: Vendsyssel, Thy, Mors og Himmerland. I alt portrætteres 11 gårdmalere, der har virket i området, og mange af deres arbejder gengives i farver og kommenteres. Disse nordjyske gårdmalerier er en central kultur- og landbohistorisk kilde, der giver indblik i byggeskik, havekultur, landskabsforhold og mange andre emner. Malerierne afspejler tid, skæbner og vilkår i det nordlige Jylland fra ca. 1880 til ca. 1950.

Jeppe Büchert Netterstrøm (2012): Fejde og magt i senmiddelalderen

2020-11-11T17:02:49+01:00

Fejde og magt i senmiddelalderen

Rosenkrantzernes fejder med biskop Jens Iversen og Lage Brok 1454-1475.
/af/ Jeppe Büchert Netterstrøm

Landbohistorisk Selskab 2012

Resumé:
I tiden mellem 1454 og 1475 var medlemmer af den højadelige slægt Rosenkrantz deltagere i adskillige blodige fejder, som blev udkæmpet i det østlige Jylland. En af fejderne var mod selveste biskoppen af Århus, Jens Iversen, en anden mod den i eftertiden berygtede adelsmand Lage Brok.

Denne bog fortæller historien om disse to og en række andre fejder og konflikter i Christian 1.s regeringstid (1448-1481). Den analyserer fejdernes sammenhæng med tidens politiske udvikling, ikke mindst kampene om den nordiske union, samt fejdernes konsekvenser for magtforhold i hele samfundet fra top til bund.

Bogen dementerer klart tidligere historiskrivnings negative karakteristik af Lage Brok og positive vurdering af Rosenkrantzerne. Det påvises, at Rosenkrantzernes og andre kongetro slægters
fejder bl.a. var stedfortræderfejder for kongen mod oppositionen indenfor adel og kirke. Nok havde fejderne deres udspring i lokale godsstridigheder, men deres omfang og varighed kan vanskeligt
forklares uden at inddrage uenigheder om både kirke- og unionspolitikken.

Bogen – der er en revideret Ph.D.-afhandling – bygger på en nøje gennemgang af overleverede kilder fra Danmarks senmiddelalder, men inddrager også andre forskeres bud på, hvordan før-moderne fejder skal forstås.

Peder Dam (2010): Det øvrige vi nyde

2020-11-11T17:00:42+01:00

Det øvrige vi nyde

Studier af landgilde og landbrugsproduktion i Danmark i 1600-tallet
/af/ Peder Dam

Landbohistorisk Selskab 2010

Resumé:
Med denne bog leveres for første gang en samlet landsdækkende analyse af landgilden, som den var i 1660’erne. For knap 60.000 gårde er det registreret, hvad de skulle af med af forskellige produkter som afgifter til godsejerne. Fordelingen heraf præsenteres blandt andet i form af en lang række kort, som viser markante regionale mønstre.

De regionale variationer af landgilden kobles til en række andre store forhold. Centralt står de store landskabsvariationer ved jordbund, terræn og arealanvendelse, der medvirkede til en egnsmæssig specialisering inden for landbruget – og dermed også til hvilke varer, som bønderne kunne yde landgilde i. Men landgilden var ikke kun en direkte afspejling af produktion. Også forskellige godsejeres ønske om at få landgilden i bestemte varer, der var særligt egnet til eksport, og bøndernes eget behov for at beholde bestemte varer til husholdningen samt til næste års produktion spillede ind.

Klavs Espen Gruno (2010): Rasmus Stæhrs Dagbog

2020-11-11T16:59:46+01:00

Rasmus Stæhrs Dagbog

Indblik i en øbondes liv og dagligdag set gennem hans dagbog fra Farø 1801-1854
/af/ Klavs Espen Gruno

Landbohistorisk Selskab 2010

Resumé:
Dagbogen fra Farø 1801 til 1854 er ført af Rasmus Stæhr Hendriksen, der tidligere var skipper og født på Bågø. I 1797 giftede han sig til den nordligste af de to gårde på Farø, mellem Sydøstsjælland, Bogø og Falster. Her førte han en omhyggelig dagbog over alle arbejdere på gården, ude i marken, med afgrøderne og dyrene, såvel som inde på gården, i huggehuset og ved byggearbejder samt arbejdet på de tilkøbte jorder på Bogø. Han omtaler sit beskedne fiskeri og særlig alle hans leveringer af forskellige varer til nærområdet og salg til opankrede skibe. Alle familiebegivenheder er omtalt samt hans ud- og indlån af penge samt varebytte.

To år af dagbogen 1803 og 1822 er helt udskrevet og bringes med flere bilag, således at man kan følge ham og familien samt de mange tjenestefolk og andre hjælpere gennem årene.

Klavs Espen Gruno har samtidig grundigt behandlet mange af de forhold dagbogen omtaler og med inddragelse af materiale fra hele den omfattende dagbog. Man får her et meget godt og grundigt indblik i denne spændende og foretagsomme øbondes liv og virke.

Nina Kirstine Brandt (2008): Gulerodshippier & gummistøvlesocialister

2020-11-11T16:57:35+01:00

Gulerodshippier & gummistøvlesocialister

Historien om den økologiske bevægelse i Danmark 1970 til 2001
/af/ Nina Kirstine Brandt

Landbohistorisk Selskab 2008

Resmué:
I en verden, hvor madens kvalitet, kemien i vor dagligdag, klimaforandringer og miljø kontinuerligt er på forsiden af såvel aviser som folks nethinder, giver denne bog en enestående information om den danske økologiske bevægelses rødder, udvikling og udfordringer fra 1970’erne til 2001.

Bogen er baseret på forfatterens Ph.d. afhandling om samme emne inden for historiefaget. Den udforsker hvilke personer, overbevisninger og grupperinger, der over tid er blevet flettet sammen og har dannet det patchworktæppe, som i dag kan benævnes den økologiske bevægelse.

På baggrund af et væld af kilder gengiver forfatteren her, hvordan den alternative jordbrugsbevægelse har haft og har til formål at vise verden, at det er muligt at dyrke livgivende fødevarer udfra et helhedsprincip, der tilgodeser både mennesker og natur.

Samtidig afdækker bogens kapitler, hvordan den klassiske kamp mellem magt og indflydelse versus vedligeholdelse af idealer og kerne op gennem 1980’erne og 1990’erne var en stadig udfordring for økologerne. Som det også har været for andre sociale bevægelser før den. Det afsløres dog også, at denne kamp langt fra blev tabt, og at økologien i dag har genfundet sin kerne og vedbliver med at kæmpe for en plads i samfundet. Afslutningsvis trækker forfatteren nogle perspektiver ud i fremtiden, der lægger op til debat om landbrug, kemi og magt også i fremtidens verden.

Bogen er uundværlig for enhver, der beskæftiger sig med kultur, miljø og landbrug eller som er interesseret i at vide mere om økologiens historiske rødder.

Peter Dragsbo (2008): Haus und Hof in Schleswig und Nordeuropa

2020-11-11T16:57:08+01:00

Haus und Hof in Schleswig und Nordeuropa

/af/ Peter Dragsbo (red.)

Boyens Buchverlag 2008

Resumé:
I Slesvig, det dansk-tyske grænseland, var der tidligere mange forskellige gårdtyper: nordtyske Hallenhäuser, danske firlængede gårde, hollandske Haubarger, angelboernes trefløjede anlæg – og først og fremmest den særlige slesvigsk-nordfrisiske gård med stald og beboelse i samme længe.

Denne interessante kulturblanding er traditionelt blevet tolket i lyset af den nationale diskussion om dansk eller tysk. Nu er det tid til at se grænselandets bygningskultur i et nyt lys, fri af den nationale modsætning og med brug af de nyeste resultater fra forskningen.

Bogen er et resultat af et seminar i 2005, hvor en række forskere belyste dette tema.

Bogen er skrevet på tysk, men med længere resumeer på dansk.

Signe Trolle Gronemann (2007): Hvor tæt kan man komme?

2020-11-11T16:55:19+01:00

Hvor tæt kan man komme?

Tingsted sogn 1740-50 – et community-studie
/af/ Signe Trolle Gronemann

Landbohistorisk Selskab 2007

Resumé:
Hvordan man kan finde frem til det konkrete levede liv blandt ganske almindelige mennesker i det førindustrielle landbosamfund? De materielle vilkår kan oftest beskrives ganske tæt, men hvad med de forestillinger menneskene gjorde om deres liv og situation? Er der nogen muligheder for at komme nærmere Johanne Hansdatters tanker, da de hentede hendes mand, fordi han havde beskyldt forvalteren af Ladegården for magtmisbrug, eller Rasmus Larsens forestilling om retfærdighed, da han blev dømt til at gå i jern i 11 måneder for ulovlig skovhugst. – Når nu hverken Johanne eller Rasmus har fortalt eller nedskrevet deres historie selv?

I dag kan vi finde spor af landbefolkningens liv i de kilder, der opstod i deres møde med den lokale administration, f.eks. i fæsteprotokollen, kirkebogen eller justitsprotokollen. Men i kildernes opremsning af døde bæster, bageovne i mådelig stand, faddere til døbte børn eller ulovligt hugget brænde, kan det være svært at finde en sammenhæng, hvor det enkelte menneskes liv og hverdag er i centrum.

I denne undersøgelse, der bygger på forfatterens speciale i historie, tages denne udfordring op med udgangspunkt i beboerne i et falstersk landsogn i periode fra 1740-1750, og der spørges: Hvor tæt kan man egentlig komme?

Per Grau Møller & Mette Svart Kristiansen (2006): BYGDER

2020-11-11T16:42:24+01:00

BYGDER

Regionale variationer i det danske landbrug fra jernalder til år 2000
/af/ Per Grau Møller (red.), Mette Svart Kristiansen (red.)

Landbohistorisk Selskab 2006

Resumé:
Begrebet bygder kan have mange forskellige betydninger. Her anvendes det som udtryk for forskelle i landskabet og dets udnyttelse. Det var temaet for et symposium i november 2003, hvor en række forskere fra forskellige discipliner var samlet for at præsentere deres bud på forskellige tilgange til begrebet.

Anledningen var, at der igen er kommet fokus på inddelinger af landskabet med forskellige nye forskningsbidrag. Det danske agrare landskab var i centrum, malet med en bred kronologisk pensel lige fra jernalderen til nutiden. Indlæggene affødte mange spændende diskussioner, og forhåbentlig kan indlæggene i bogform også inspirere andre til at vurdere og bruge forskellige tilgange til en rumlig dimension i arbejdet med det historiske landskab. Vigtigt er at fremlægge præmisserne for de kriterier man stiller op for forskellighed og for at henregne elementer til den samme kategori, den samme bygd. På den måde kan man også diskutere, hvilke faktorer der betinger forskellene. En række af disse faktorer er der taget fokuseret på i adskillige indlæg, lige fra landbruget selv over godsejerindflydelse, markedets og købstædernes rolle samt kystens betydning. Det er næppe muligt eller ønskeligt at nå til enighed om én definition af bygder, men kan man klart fremlægge præmisserne herfor, er man nået langt, uanset om man er historiker, etnolog eller arkæolog, og grundlaget for dialog er til stede.

Go to Top