Peder Dam (2010): Det øvrige vi nyde

2020-11-11T17:00:42+01:00

Det øvrige vi nyde

Studier af landgilde og landbrugsproduktion i Danmark i 1600-tallet
/af/ Peder Dam

Landbohistorisk Selskab 2010

Resumé:
Med denne bog leveres for første gang en samlet landsdækkende analyse af landgilden, som den var i 1660’erne. For knap 60.000 gårde er det registreret, hvad de skulle af med af forskellige produkter som afgifter til godsejerne. Fordelingen heraf præsenteres blandt andet i form af en lang række kort, som viser markante regionale mønstre.

De regionale variationer af landgilden kobles til en række andre store forhold. Centralt står de store landskabsvariationer ved jordbund, terræn og arealanvendelse, der medvirkede til en egnsmæssig specialisering inden for landbruget – og dermed også til hvilke varer, som bønderne kunne yde landgilde i. Men landgilden var ikke kun en direkte afspejling af produktion. Også forskellige godsejeres ønske om at få landgilden i bestemte varer, der var særligt egnet til eksport, og bøndernes eget behov for at beholde bestemte varer til husholdningen samt til næste års produktion spillede ind.

Jørgen Skovbæk (2010): Fra Lille Elmue til Axelborg

2020-11-11T17:00:16+01:00

Fra Lille Elmue til Axelborg

Erindringer om landbrugspolitikkens tilblivelsesproces i 2. halvdel af 1900-tallet.
/af/ Jørgen Skovbæk

Eget forlag og Landbohistorisk Selskab 2010

Resumé:
I denne erindringsbog fortæller forfatteren om sit arbejde i landbrugets organisationer, hvor han har arbejdet under 7 formænd og forhandlet med 8 statsministre og 12 landbrugsministre. Hovedvægten ligger på hans personlige oplevelse af, hvordan landbrugspolitikken blev udformet, og hvilken rolle landbrugsorganisationerne spillede i det. Skovbæk beretter bl.a. om forhandlinger om støtte til at afbøde udelukkelsen fra EF i 60’erne og gældskrisen i 80’erne, men også om det miljøpolitiske stormvejr, landbruget oplevede i 1980’erne og om EF’s landbrugsreformer. Fra landbrugsorganisationernes egen verden hører vi bl.a. om rækken af formænd, han har arbejdet under, stridigheder med landbrugsrådet og landbokvindernes kamp for indflydelse i foreningerne.

Jørgen Skovbæk er født på en gård på Stevns i 1931. Fra 1956 arbejdede ham i landbrugets organisationer, og fra 1966 til 1996 var han med titel af sekretariatschef administrativ leder af De danske Landboforeninger på Axelborg.

Klavs Espen Gruno (2010): Rasmus Stæhrs Dagbog

2020-11-11T16:59:46+01:00

Rasmus Stæhrs Dagbog

Indblik i en øbondes liv og dagligdag set gennem hans dagbog fra Farø 1801-1854
/af/ Klavs Espen Gruno

Landbohistorisk Selskab 2010

Resumé:
Dagbogen fra Farø 1801 til 1854 er ført af Rasmus Stæhr Hendriksen, der tidligere var skipper og født på Bågø. I 1797 giftede han sig til den nordligste af de to gårde på Farø, mellem Sydøstsjælland, Bogø og Falster. Her førte han en omhyggelig dagbog over alle arbejdere på gården, ude i marken, med afgrøderne og dyrene, såvel som inde på gården, i huggehuset og ved byggearbejder samt arbejdet på de tilkøbte jorder på Bogø. Han omtaler sit beskedne fiskeri og særlig alle hans leveringer af forskellige varer til nærområdet og salg til opankrede skibe. Alle familiebegivenheder er omtalt samt hans ud- og indlån af penge samt varebytte.

To år af dagbogen 1803 og 1822 er helt udskrevet og bringes med flere bilag, således at man kan følge ham og familien samt de mange tjenestefolk og andre hjælpere gennem årene.

Klavs Espen Gruno har samtidig grundigt behandlet mange af de forhold dagbogen omtaler og med inddragelse af materiale fra hele den omfattende dagbog. Man får her et meget godt og grundigt indblik i denne spændende og foretagsomme øbondes liv og virke.

Go to Top