Sociale relationer i en brydningstid

Faddere og forældre i et dansk landbosamfund 1750-1830
/af/ Asbjørn Romvig Thomsen

Landbohistorisk Selskab 2015

Resumé:
Landbosamfundet befandt sig i perioden omkring 1800 i en brydningstid: landboreformer og befolkningsvækst gjorde hver især deres til, at de socioøkonomiske strukturer blev brudt op og nye dannet. Der kom større skel mellem folk – og det afgørende var, om man ejede noget af den nye mangelvare eller ej: jord.

Denne udvikling er velkendt. Men spørgsmålet er, om landbefolkningen selv opfattede disse forandringer lige så tydeligt, som historikere siden har kunnet konstatere dem. I denne bog går forfatteren under huden på datidens bønder og ser på, hvad kilderne kan fortælle om deres sociale relationer: kan vi ud af dem se, om de økonomiske forandringer også slog igennem i forhold til, hvem landalmuen ønskede at omgås i det daglige?

Det kan vi. Og alt tyder på, at landbefolkningen havde helt styr på, at samfundet var ved at ændre sig.

Kansler Claus Gjordsens register over kongeligt gods og rente 1525

/af/ Ole Færch (udg.)

Landbohistorisk Selskab 2014

Resumé:
Efter Christian 2.s fald udpegede den nye konge, Frederik 1., den gejstlige Claus Gjordsen til sin danske kansler. En vigtig opgave for kansleren var at skaffe overblik over kongens indtægter af lenene, og han foranledigede udarbejdelse af forskellige registre til dette formål, bl.a. det her udgivne register fra ca. 1525.

Registeret er en samling afskrifter af jordebøger over kongeligt gods indsendt af lensmændene i adskillige len. Registeret er omfattende og detaljeret med oplysninger om i alt knap 3.000 gårde, formentlig svarende til omkring 17% af kronens jordegods. Gårdenes brugere registreres med angivelse af deres navne, afgifter m.v. Disse fyldige oplysninger er en enestående kilde personalhistorien, lokalhistorien og landbrugshistorien.

Det omfattende register dækker i alt 27 len og med sine 46 herreder ca. ¼ af landets herreder fra Jylland over Fyn, Lolland og Sjælland til Skåne. En geografisk spredning, som bl.a. gør det muligt at sammenligne afgifternes sammensætning i forskellige egne af landet.

Udgaven er en direkte ordret afskrift af registerets i alt 390 sider. Hertil kommer oplysninger om de enkelte len og redegørelse for de forekommende afgiftstyper. Bogen afsluttes med stednavne- og personnavneregistre.

De, der tog teten

Danske landbokvinder i menighedsråd, værgeråd og hjælpekasser 1903-1930
/af/ Merete Bo Thomsen

Landbohistorisk Selskab 2015

Resumé:
I 1909 kunne danske kvinder for første gang deltage i de lokale kommunalvalg, både som vælgere og som kandidater. I landkommunernes sogneråd blev der imidlertid kun indvalgt ganske få kvinder.

Kønsrollerne på landet var tilsyneladende så indgroede, at der skulle mere end en ny valglov til at få landbokvinderne til at begive sig ind på mændenes hidtidige domæner: det lokale styre.

Billedet ser imidlertid noget anderledes ud, hvis man i stedet ser på landbokvindernes engagement i de lokale menighedsråd, værgeråd og hjælpekasser, hvortil de blev valgbare allerede i 1903, 1905 og 1908.

Denne bog undersøger landbokvindernes repræsentation i disse tre råd, der tog sig af den lokale kirke, af vanskeligt stillede børn og af økonomisk værdigt trængende. Den afslører, hvem de valgte kvinder var, og under hvilke betingelser de engagerede sig.

Undersøgelsen koncentrere sig om 35 kommuner i de daværende Ringkøbing og Århus amter.

Aalborghus lens jordebog 1562

/af/ Ole Færch

Landbohistorisk Selskab 2013

Resumé:
Da Aalborghus lens jordebog blev skrevet i året 1562, skete det på det da forholdsvis nye Aalborghus Slot. Herfra administrerede lensmanden på kronens vegne fæstegårdene i lenet, der var en vigtig indtægtskilde for kongen. Lenet bestod af 10 herreder nord og syd for Limfjorden med i alt ca. 1300 gårde. Lensmanden opkrævede bøndernes fæsteafgifter i form af korn smør, penge m.v., og hver enkelt gårds afgifter samt fæsternes navne er nøje anført. I denne udgivelse er jordebogen afskrevet side for side svarende til originalen, ca. 400 sider, og indeholder herudover analyser af de forskellige fæsteafgifter og det tryk, de udgjorde på bønderne. Et særligt afsnit afslører, hvad der var af gamle selvejergårde, og bl.a. hvor meget selvejerne blev straffet for at have støttet Skipper Clement i Grevens Fejde i 1534. Aalborghus lens jordebog 1562 giver også et godt indblik i lensadministration og bøndernes vilkår, men desuden i personal- og lokalhistorie i en tid, der ligger langt før kirkebøger og folketællinger.

Godsejerens ret

Adelens retshåndhævelse i 1700-tallet – lov og praksis ved Clausholm birkeret
/af/ Dorte Kook Lyngholm

Landbohistorisk Selskab 2013

Resumé:
Bogen omhandler den dobbeltrolle, som danske adelige godsejere spillede i enevældens lokale retsvæsen som både ’offentlig’ juridisk myndighed og privat part i retstvister på landet. Den indeholder en kortlægning af den relevante lovgivning i perioden 1683-1770, og går samtidig tæt på den daglige lokale retspleje på et udvalgt gods med et casestudie fra Clausholm birkeret i 1750’erne. Her inviteres læseren indenfor i tingstuen på Clausholm til forhandlinger om alt fra dagligdags efterlysninger af bortkomne dyr til mere spektakulære retstvister om sædelighedsforbrydelser og tyveri. Bogen – der er en revideret udgave af forfatterens ph.d.-afhandling – er den første systematiske danske fremstilling af emnet. Den viser bl.a., hvorfor godsejernes retsudøvelse ikke udelukkende skal forstås som et udslag af vilkårlig magtanvendelse, men derimod som et centralt og integreret led i det danske retsvæsen i 1700-tallet.

Boller Slot i 650 år

En godshistorie om mennesker, magt og muld ved Horsens Fjord
/af/ Annette Hoff

Wormianum og Landbohistorisk Selskab 2012

Resumé:
Bogen beskriver hele herregårdens vidtfavnende historie. Her følges det farverige renæssanceliv for den driftige bygherre Holger Rosenkrantz og hans frue Karen Gyldenstierne, og nye oplysninger dokumenterer Christian IV’s detroniserede hustru, Kirsten Munks liv som godsejer på Boller. Bogen beskriver også hverdagslivet for godsets mange beboere, ansatte og fæstere. Deres arbejde for herskabet i Bollers have, marker, møller og skove følges tæt, ligesom de celebre besøg af Frederik II, Christian IV, Frederik IV og Christian VIII. Bollers nyeste historie med husmandsudstykning, hvilehjem og demensplejehjem i fornemme kulturhistoriske rammer afrunder bogen.

Bogen har et fyldigt navneregister og de mange års godshistorie er illustreret med 360 billeder.

Gården på væggen

om gårdmalere i Nordjylland
/af/ Niels Bendsen

Vendsyssel Historiske Museum, Dansk Landbrugsmuseum og Landbohistorisk Selskab 2013

Resumé:
Bogen er resultatet af ”Projekt Danske Gårdmalere – Nordjylland”, som blev påbegyndt i 2007. Gårdmalerne, der havde deres storhedstid fra slutningen af 1800-årene til midten af 1900-årene, var langt overvejende amatører. Der indledes med en beskrivelse af gårdmalernes baggrund, deres forhold til kunderne og hinanden samt malernes motiver, materialer og arbejdsmåde m.v. Forholdet mellem virkelighed og maleri undersøges, og konkurrencen fra rejse- og luftfotografer belyses. Bogens hoveddel er gennemgangen af en del af de ca. 2500 gårdmalerier, der er indsamlet i Nordjylland: Vendsyssel, Thy, Mors og Himmerland. I alt portrætteres 11 gårdmalere, der har virket i området, og mange af deres arbejder gengives i farver og kommenteres. Disse nordjyske gårdmalerier er en central kultur- og landbohistorisk kilde, der giver indblik i byggeskik, havekultur, landskabsforhold og mange andre emner. Malerierne afspejler tid, skæbner og vilkår i det nordlige Jylland fra ca. 1880 til ca. 1950.

Fejde og magt i senmiddelalderen

Rosenkrantzernes fejder med biskop Jens Iversen og Lage Brok 1454-1475.
/af/ Jeppe Büchert Netterstrøm

Landbohistorisk Selskab 2012

Resumé:
I tiden mellem 1454 og 1475 var medlemmer af den højadelige slægt Rosenkrantz deltagere i adskillige blodige fejder, som blev udkæmpet i det østlige Jylland. En af fejderne var mod selveste biskoppen af Århus, Jens Iversen, en anden mod den i eftertiden berygtede adelsmand Lage Brok.

Denne bog fortæller historien om disse to og en række andre fejder og konflikter i Christian 1.s regeringstid (1448-1481). Den analyserer fejdernes sammenhæng med tidens politiske udvikling, ikke mindst kampene om den nordiske union, samt fejdernes konsekvenser for magtforhold i hele samfundet fra top til bund.

Bogen dementerer klart tidligere historiskrivnings negative karakteristik af Lage Brok og positive vurdering af Rosenkrantzerne. Det påvises, at Rosenkrantzernes og andre kongetro slægters
fejder bl.a. var stedfortræderfejder for kongen mod oppositionen indenfor adel og kirke. Nok havde fejderne deres udspring i lokale godsstridigheder, men deres omfang og varighed kan vanskeligt
forklares uden at inddrage uenigheder om både kirke- og unionspolitikken.

Bogen – der er en revideret Ph.D.-afhandling – bygger på en nøje gennemgang af overleverede kilder fra Danmarks senmiddelalder, men inddrager også andre forskeres bud på, hvordan før-moderne fejder skal forstås.

Lykkens smedje?

Social mobilitet og social stabilitet over fem generationer i tre sogne i Salling 1750-1850
/af/ Asbjørn Romvig Thomsen

Landbohistorisk Selskab 2011

Resumé:
Bogens centrale spørgsmål er, hvordan landbobefolkningen forholdt sig til den forandrede sociale virkelighed, hvor befolkningsstigningen og moderniseringen gjorde kampen om ressourcerne stadig mere indædt. Jord blev en mangelvare og mange blev udsat for social tilbagegang. Ved at undersøge en specifik lokalitet er det lykkedes forfatteren at få defineret en række forskellige faktorer, der havde indflydelse på, hvem der klarede sig og hvem der ikke klarede sig – og hvorfor.

Bogen tager udgangspunkt i befolkningen 1750-1850 i de tre jyske nabosogne Junget, Torum og Selde i Salling. Godt 5.000 menneskers liv analyseres dels statistisk, dels gennem fortællinger om enkeltskæbner. Med denne blanding af kvantitative og kvalitative metoder er forfatteren i stand til at beskrive både skoven og træerne uden at overse nogen af delene.

Et af bogens hovedresultater er, at den kan afvise, at samfundets modernisering automatisk førte til, at den enkeltes familiebaggrund blev af mindre vigtighed for, hvordan vedkommende klarede sig – altså at liberaliseringen førte til, at enhver blev sin egen lykkes smed. Det var ikke tilfældet, tværtimod: da godsejeren gled ud af billedet som autoritet og ressourcefordeler, trådte familien i stedet til. Nu blev det nødvendigt at komme fra en familie med ressourcer, hvis man selv ville have del i ressourcerne.

I pest, blodsot og andre smitsomme sygers tid

Epidemien 1659-60 i et komparativt perspektiv
/af/ Mette Dahl Hansen

Landbohistorisk Selskab 2011

Resumé:
Forfatteren Aksel Lassen beskrev for et halvt århundrede siden epidemien 1659-60 som en “folkedød uden lige i Danmarks historie”, forårsaget af plettyfus og spredt af allierede tropper. Men kan kildematerialet bære disse påstande? Med udgangspunkt i kirkebøger og andet kildemateriale forsøger denne bog for første gang at se epidemierne 1659-60 i et komparativt perspektiv og stille spørgsmålstegn ved det, der hidtil har været betragtet som historiske fakta. Dermed kaster den afgørende nyt lys over en epidemi, der i hvert fald i de hårdets ramte egne hører til de mest dramatiske, vi kender.