Middelalderens selvejere i det danske Østersøområde

På sporet af lægsopbygningen bag skibsledingen
/af/ Steffen Hahnemann

Landbohistorisk Selskab 2009

Resumé:
I senmiddelalderen var kun et mindretal af de danske bønder selvejere. Deres vilkår først i 1500-tallet var på en række punkter ikke så forskellige fra kongelige fæstebønders, men alligevel var der en række særtræk ved selvejerbønderne. Mange af dem betalte en vifte af afgifter, som var anderledes end fæstebønders, og de indgik ofte i særlige administrative enheder. De må i høj grad opfattes som spor af ældre forhold.

Denne bog analyserer selvejets udbredelse, selvejernes afgifter og den administrative organisering af dem først i 1500-tallet for en række områder langs den danske Østersøkyst. Undersøgelsen dækker dels øerne Lolland, Falster, Møn, Langeland og Tåsinge, dels det østlige Sønderjylland fra Kolding Fjord i nord til Flensborg Fjord i syd.

Med udgangspunkt i forholdet først i 1500-tallet trækkes tråde tilbage til 1200-tallets militære organisering, ledingen. Selvejerne havde utvivlsomt en central plads heri, men det har været stærkt omdiskuteret, nøjagtig hvilken rolle de spillede, og hvordan ledingen var organiseret. Denne bog søger at give nye svar på en række af disse spørgsmål. Den argumenterer for, at man endnu i 1500-tallet kunne finde en række spor af en ledingsorganisation bygget på selvejerbønder fra en gang i 1200-tallet.

Karen Rosenkrantz de Lichtenbergs dagbøger og regnskaber

Hverdagsliv 1771-96 på herregården Bidstrup og i Horsens
/af/ Annette Hoff

Horsens Museum og Landbohistorisk Selskab 2009

Resumé:
Baroner og bryggerspiger, studehandlere, sukkerbagere og spindekoner myldrer frem, når man åbner de små regnskabsbøger, der siden 1790’erne har været opbevaret på herregården Bidstrup.

Med pertentlig skrift har Karen Rosenkrantz de Lichtenberg, der var svigerdatter til horsens-købmanden Gehrdt de Lichtenberg, ført sine daglige regnskabsnotater, og år efter år kan vi følge herregårdsfruens hverdagsliv ned i alle detaljer. Saltede sild og sukkertoppe, ansjoser, konfektrosiner og trøfler, friske krebs og tørrede torsk er indført i regnskabsbøgerne side om side med hårnåle, parykpudder og snøreliv, og lønnen til køkkenkælderens hold af tjenestepiger findes også i regnskaberne.

To års dagbøger giver os endvidere indsigt i hverdagslivet på Bidstrup, hvor holstenske studehandlere og midtjyske grever aflægger visitter, gør handler eller deltager i jagter og middage, og det helt nære familieliv med barselsstue, besøg af svigermoderen Bodil Hofgaard, sygdom og død bliver man også vidne til på nærmeste hold. At husets frue ligefrem er lystfisker og tilbringer mange timer i robåden med sin egen fiskestang viser dagbøgerne også, og når hun som højgravid ikke deltog i gårdens jagtselskaber, var det spurve og ugler hun skød med egen bøsse.

Som ung enke faldt det i hendes lod at styre gården ud af det økonomiske uføre, som hendes mand, Hans Henrik de Lichtenberg, havde forvoldt inden sin tidlige død i 1777, og hendes optegnelser giver et interessant indblik i forholdet til fæstebønderne og deres hoveri i ladegård, staldgård og på hoverimarken. Til den nyanlagte haves beplantning blev indforskrevet træer fra København, Lübeck og andre jyske herregårde. I de omkringliggende landsbyer købte Karen flittigt ind hos skræddere, vævere, sypiger og strikkekoner, og andre håndværkere i godsets landsbyer blev jævnligt betalt for tjeneste-ydelser. Såvel regnskaber som dagbøger indeholder derfor hundredvis af navne på de personer, som hun gennem årene gjorde handler med, spillede kort med, delte avis med, stod fadder ved deres børns dåb for eller fæstede gårde ud til.

Gulerodshippier & gummistøvlesocialister

Historien om den økologiske bevægelse i Danmark 1970 til 2001
/af/ Nina Kirstine Brandt

Landbohistorisk Selskab 2008

Resmué:
I en verden, hvor madens kvalitet, kemien i vor dagligdag, klimaforandringer og miljø kontinuerligt er på forsiden af såvel aviser som folks nethinder, giver denne bog en enestående information om den danske økologiske bevægelses rødder, udvikling og udfordringer fra 1970’erne til 2001.

Bogen er baseret på forfatterens Ph.d. afhandling om samme emne inden for historiefaget. Den udforsker hvilke personer, overbevisninger og grupperinger, der over tid er blevet flettet sammen og har dannet det patchworktæppe, som i dag kan benævnes den økologiske bevægelse.

På baggrund af et væld af kilder gengiver forfatteren her, hvordan den alternative jordbrugsbevægelse har haft og har til formål at vise verden, at det er muligt at dyrke livgivende fødevarer udfra et helhedsprincip, der tilgodeser både mennesker og natur.

Samtidig afdækker bogens kapitler, hvordan den klassiske kamp mellem magt og indflydelse versus vedligeholdelse af idealer og kerne op gennem 1980’erne og 1990’erne var en stadig udfordring for økologerne. Som det også har været for andre sociale bevægelser før den. Det afsløres dog også, at denne kamp langt fra blev tabt, og at økologien i dag har genfundet sin kerne og vedbliver med at kæmpe for en plads i samfundet. Afslutningsvis trækker forfatteren nogle perspektiver ud i fremtiden, der lægger op til debat om landbrug, kemi og magt også i fremtidens verden.

Bogen er uundværlig for enhver, der beskæftiger sig med kultur, miljø og landbrug eller som er interesseret i at vide mere om økologiens historiske rødder.

Haus und Hof in Schleswig und Nordeuropa

/af/ Peter Dragsbo (red.)

Boyens Buchverlag 2008

Resumé:
I Slesvig, det dansk-tyske grænseland, var der tidligere mange forskellige gårdtyper: nordtyske Hallenhäuser, danske firlængede gårde, hollandske Haubarger, angelboernes trefløjede anlæg – og først og fremmest den særlige slesvigsk-nordfrisiske gård med stald og beboelse i samme længe.

Denne interessante kulturblanding er traditionelt blevet tolket i lyset af den nationale diskussion om dansk eller tysk. Nu er det tid til at se grænselandets bygningskultur i et nyt lys, fri af den nationale modsætning og med brug af de nyeste resultater fra forskningen.

Bogen er et resultat af et seminar i 2005, hvor en række forskere belyste dette tema.

Bogen er skrevet på tysk, men med længere resumeer på dansk.

Som en skorsten

Mejeribrugets uddannelser 1837-1972.
/af/ Linda Klitmøller

Landbohistorisk Selskab og Museet på Sønderskov 2008

Resmué:
I 1800-tallet forandrede mejeribruget sig voldsomt. Det gik fra at være en hjemmeproduktion til at blive en industriel produktion; et erhverv, som krævede såvel en teoretisk som praktisk uddannelse. Samtidig gik mejeribruget fra at være et arbejde for kvinder til at blive et erhverv for mænd. I 1887 oprettedes den første teoretiske mejeriskole her i landet. Den kom til at ligge på en fri landbrugsskole. Den praktiske uddannelse gav mejeribruget store problemer. Først i 1918 blev mejeribruget enig om at oprette en lærlingeuddannelse. Det blev en fri uddannelse i erhvervets eget regi. Strukturforandringerne efter 2. verdenskrig påvirkede også uddannelsen, som løbende måtte tilpasses de ændrede produktionsrammer. I 1972 gik mejeribruget ind i en EFG-forsøgsordning.

Fra stilstand til vækst

Studier i dansk landbrugs udvikling fra 1682 til 1914
/af/ S. P. Jensen

Landbohistorisk Selskab 2007

Resmué:
Bogen samler otte tidligere publicerede og en nyskrevet artikel af forfatteren om forskellige sider af dansk landbrugs udvikling over en periode på godt 230 år. Bogen indledes med en skildring af landsbyer i 1700-tallet, hvor landbruget endnu var meget uproduktivt, og hvor en dårlig høst eller kvægsygdomme kunne betyde nød for mange. Forfatteren analyserer grundigt, hvorfor landbruget gav så beskedent udbytte. Udskiftningen var den første afgørende forandring, men efter den fulgte et omfattende arbejde med at tage ny jord under plov og lave jordforbedringer. Forfatteren viser, hvordan landbruget løbende blev forbedret op gennem 1800-tallet, men andelstiden betød, at forandringerne og den vækst, de skabte, yderligere tog fart. Udviklingen analyseres på landsplan i de første fem artikler. De sidste artikler er lokale studier fra Stevns, hvor læseren kommer tæt på enkelte landsbyer, gårde og mennesker og ser, hvordan de store omstillinger fandt sted på konkret plan.

Hvor tæt kan man komme?

Tingsted sogn 1740-50 – et community-studie
/af/ Signe Trolle Gronemann

Landbohistorisk Selskab 2007

Resumé:
Hvordan man kan finde frem til det konkrete levede liv blandt ganske almindelige mennesker i det førindustrielle landbosamfund? De materielle vilkår kan oftest beskrives ganske tæt, men hvad med de forestillinger menneskene gjorde om deres liv og situation? Er der nogen muligheder for at komme nærmere Johanne Hansdatters tanker, da de hentede hendes mand, fordi han havde beskyldt forvalteren af Ladegården for magtmisbrug, eller Rasmus Larsens forestilling om retfærdighed, da han blev dømt til at gå i jern i 11 måneder for ulovlig skovhugst. – Når nu hverken Johanne eller Rasmus har fortalt eller nedskrevet deres historie selv?

I dag kan vi finde spor af landbefolkningens liv i de kilder, der opstod i deres møde med den lokale administration, f.eks. i fæsteprotokollen, kirkebogen eller justitsprotokollen. Men i kildernes opremsning af døde bæster, bageovne i mådelig stand, faddere til døbte børn eller ulovligt hugget brænde, kan det være svært at finde en sammenhæng, hvor det enkelte menneskes liv og hverdag er i centrum.

I denne undersøgelse, der bygger på forfatterens speciale i historie, tages denne udfordring op med udgangspunkt i beboerne i et falstersk landsogn i periode fra 1740-1750, og der spørges: Hvor tæt kan man egentlig komme?

Den gode vilje

En husmandsdreng fra Tåsinge fortæller om opvækst og ungdom
/af/ Hans V. Paulsen

Landbohistorisk Selskab 2007

Resumé:
Husmand Hans V. Poulsen skildrer minutiøst sin barndom og ungdom på statshusmandsbruget på Tåsinge. Man kan følge livet på husmandsstedet, inde som ude, med familie og venner, naboer og mange kontakter. Man kommer tæt på livet dengang. Uden lange omsvøb fortælles om glæder og sorger i tiden under og efter anden verdenskrig. Der var stadig mange familier med tre generationer under samme tag, og ikke mindst for børnene var det derfor en god tid, hvor der fra morgen til aften var voksne i nærheden til at svare på alle de mærkelige spørgsmål, som børn kan finde på at stille. Døden og dens nærhed blev vedkommende omtalt, når der lå lig i stuen. Til gengæld var det absolut usagt, at seksualitet og privatøkonomi måtte enhver selv finde ud af. Den opmærksomme læser vil desuden bemærke, at det heller ikke dengang var nemt at være ung. Personlige anfægtelser og erhvervsvalg var vanskelige sager at bakse med for den enkelte. Alt det vil den modne læser glæde sig over at nikke genkendende til, medens yngre nok vil studse hist og her og mene, at det hele jo også er meget længe siden.

Bogen runder også lige forfatterens senere virke som husmand og journalist på Bornholm fra 1962, men vægten er lagt på de yngre år på Tåsinge.

Landbrugshistorien på museum

Beretning fra et symposium afholdt den 27.-28. oktober 2005
/af/ Irene Hellvik (red.), Per Grau Møller (red.), Henrik Vensild (red.), Holger Villumsen (red.)

Landbohistorisk Selskab 2007

Resumé:
‘Landbrugshistorien på museum’ gengiver indlæg fra et symposium om de udfordringer og muligheder, der er forbundet med at formidle landbrugshistorien på museer i Danmark.

Museernes opgave er at indsamle, registrere, bevare, formidle og forske i hele Danmarks kulturarv. Indlæggene viser, hvorledes de løser opgaven indenfor det område, der handler om landbrugets historie. De fleste forfattere er museumsinspektører på de af landets statsanerkendte museer, der har landbrugshistorien som emne, herunder Dansk Landbrugsmuseum. Bogen indeholder også indlæg fra personer, der ser på museerne udefra. Det gælder ikke mindst en privat samler og organisationen Dansk Landbrug, der samler nutidens aktive landbrugere.

Blandt de spørgsmål som rejses er: Lever museerne op til de forventninger, som offentligheden kan stille til dem? Indsamler og bevarer museerne de relevante genstande fra fortiden til brug i nutid og fremtid? Svarene handler om forskellige sagsområder med alt fra store og små museumsgenstande over planter, haver og husdyr til landbrugsbygninger in situ eller overført til museum.

Alle forfattere forholder sig åbent til emnet, som der er behov for nytænkning af.

Gods, gårde og kulturlandskab

Besiddelsesforhold og godsstruktur i den sydlige del af Nørrejylland 1570-1788
/af/ Adam Tybjærg Schacke

Landbohistorisk Selskab 2007

Resumé:
Bogen er en undersøgelse af forholdet mellem landskab, bebyggelser og godsstrukturen i et område, der mod syd afgrænses af Kongeåen og i nord af en line, der går fra Horsens i øst til Skjern i vest. Det tidsmæssige omdrejningspunkt er 1600-tallets slutning, men der trækkes liner ca. 100 år både bagud og frem i tid.

Inden for dansk forskning har der traditionelt været enighed om, at det danske godssystem var unikt og adskilte sig fra såvel det østeuropæiske såkaldte Gutsherrschaft, hvor store hovedgårdsmarker blev dyrket ved hjælp af arbejdskraften fra livegne bønder, og det vesteuropæiske Grundherrschaft, hvor hovedgårdsmarkerne var små og godsejerne levede af bøndernes forskellige afgifter.

Den foreliggende bog nuancerer denne næsten indgroede forestilling og viser på baggrund af omfattende undersøgelser, at de sydjyske godser frem til 1600-tallets slutning ikke ser ud til at have adskilt sig markant fra forholdene i store dele af Østeuropa. Først efter dette tidspunkt medvirkede lovgivningen til, at godserne i den sydlige del af Jylland udviklede sig anderledes i forhold til andre egne af Østeuropa.

Alt tyder tilmed på, at mens naturgrundlaget kan forklare forskelle i bebyggelsesbilledet, så var det ikke tilfældet med godsstrukturen. Med undtagelse af de mest hedeprægede egne udvikledes der frem mod 1700-tallet over alt i det undersøgte område godser af en nogenlunde ensartet karakter. Først i slutningen af 1700-tallet gik de fleste vestjyske godser i opløsning, mens den same tendens først en generation senere, og med mindre kraft, slog til i de østlige egne. Først i begyndelsen af 1800-tallet træder konturerne af det moderne landskab frem, med en markant forskel mellem et godsfattigt Vestjylland og et mere godspræget Østjylland.

Bogen indeholder en lang række kort og andre illustrationer, som er medtaget for vise, hvordan undersøgelsens resultater er fremkommet og for at læseren bedre kan følge med i analyserne.