/af/ Tove Hatting
Landbohistorisk Selskab 1999
Resumé:
Da de første bønder begyndte at holde husdyr, betød det en fuldstændig omvæltning af deres hverdag. Men hvornår og hvor begyndte det, hvornår kom de her til landet? Hvad man ved om, hvordan de første danske husdyr så ud? Det er spørgsmål, der søges besvaret ud fra knoglefund dels fra de ældste bopladser i Den Nære Orient, dels fra hjemlige arkæologiske udgravninger og mosefund.
Produktion og handel ca. 1650-1850
/af/ Mette Guldberg
Landbohistorisk Selskab 1999
Resumé:
Er Vestjyllands historie fortællingen om en tilbagestående landsdel langt fra alting eller er det historien om udadvendte og opfindsomme folk, der vender hovedstaden ryggen for at rette blikket mod udlandet? Med udgangspunkt i den protoindustrielle produktion af jydepotter på Varde-egnen ser denne bog Vestjyllands historie i sammenhæng med områdets rolle i Nordsøregionens økonomi. “Jydepotter fra Varde-egnen” er historien om de vestjyske hedebønders fremstilling af jydepotter og om bondeskippere, der sejlede ud med potterne.
Ved at følge jydepotternes vej fra producenterne til skipperne og videre til markederne gives et nyt og nuanceret billede af Vestjyllands udviklingshistorie.
/af/ Torben Smith
Landbohistorisk Selskab 1999
Resumé:
Statshusmandsloven blev vedtaget i 1899 og kom sammen med senere udgaver af loven til at udgøre grundlaget for oprettelse af 28000 små landbrugsbedrifter i Danmark. Den politiske baggrund i form af Landbokommissionen af 1894 og Rigsdagens arbejde i 1896-99 er den del af den intense strid i 1890’ernes Danmark mellem det gamle Højre og den stadigt stærkere opposition fra Venstrerefompartiet og Socialdemokratiet.
I de første år efter lovens ikrafttræden var statshusene ganske små – og deres ejere blev på ingen måde selvstændige husmænd, som mange af lovens fortalere havde ønsket det. Snarere forblev de daglejere med et stort antal arbejdsdage på fremmede landbrug. Men med senere revisioner af Statshusmandsloven nåede husmandsbevægelsen sin målsætning – selvstændige landbrugsbedrifter.
Hvordan loven kom til verden, hvordan den fungere i de første år og hovedtrækkene i den senere lovgivning er her beskrevet i denne jubilæumsbog.
Udvikling og forandring i et sønderjysk landbosamfund 1974-2000 med hovedvægt på de nye tilflyttere
/af/ Gunnar Solvang
Landbohistorisk Selskab, Historisk Samfund for Als og Sundeved 1999
Thorkild Christian Dahls dagbog fra Den grundlovgivende Rigsdagsforsamling 1848-49
/af/ Claus Bjørn (udg.), Christian Larsen (udg.)
Landbohistorisk Selskab, Moesgård Museum 1999
Resumé:
Ejeren af godset Moesgård ved Århus, overretsprokurator Thorkild Christian Dahl, mødte frem til Den grundlovgivende Rigsforsamling som en smuk repræsentant for “ånden fra 1848”, begejstret for den nye frihed og større lighed, som begivenhederne i foråret 1848 havde indpodet store dele af befolkningen. Han fandt det derfor også nødvendigt, at man, når man gav landet en fri forfatning, også fik “ordnet” de udestående social-politiske problemer i landbosamfundet om den lige beskatning af hartkornet, afløsning af hoveriet og fastsættelse af rammerne for fæstegodsets overgang til selveje mm.
Dahl placerede sig fra begyndelsen på Centrums venstrefløj med mange berøringsflader til Bondevenstre, og han fik centrale placeringer i de grupperinger, der dannede sig under forhandlingerne. Dahl blev også sekretær for det 17-mands udvlag, der foretog den egentlige første gennemgang af grundlovsudkastet, og hans dagbog kaster derfor hidtil ukendt lys over de interne konflikter, hvor hurtigt spørgsmålet for eller imod den lige og almindelige valgret blev hovedemnet.
Thorkild Christian Dahls dagbog lader os komme bag kulisserne hos Den grundlovgivende Rigsforsamling, og hans dagbog viser, hvor stor en rolle ordningen af landbosagerne spillede bag den officielle dagsorden.
/af/ Claus Bjørn (red.)
Landbohistorisk Selskab 1998
Resumé:
Den agrare revolution er et af de store omdrejningspunkter i Verdenshistorien, og i denne publikation, som består af indlæggene holdt ved et internationalt seminar med samme titel, belyses forudsætningerne og forløb i Danmark, Nordtyskland og England med henblik på at nuancere forståelsen af denne proces, der ændrede det gamle traditionelle landbrug til det moderne og markedsrettede.
/af/ Grethe Banggaard
Landbohistorisk Selskab 1998
Resumé:
Landbounderklassens vilkår under den kraftige befolkningsvækst i perioden 1801-1845, belyst ved en undersøgelse af udvalgte fynske sogne.
Historien om Danmarks mærkeligste krig
/af/ Torsten Friis
Landbohistorisk Selskab 1998
Resumé:
Denne bog handler om, hvad der skete i de bevægede dage i 1848, hvor rædslen greb mange i Jylland. Fangerne fra Rendsborg fængsel, “slaverne” var blevet sat på fri fod af oprørerne i Slesvig-Holsten. De var på vej op gennem Jylland. Det sagde rygtet i hvert fald. At de hærgede grusomt på deres vej kunne ingen være i tvivl om. Snart den ene, snart den anden herregård og by blev meldt afbrændt.
Som indledning til “slavekrigen”, som blev eftertidens navn til begivenhederne, beskrives oprøret i Slesvig-Holsten. Bogen kan læses såvel af den, der ønsker at vide noget om det der ikke står i de normale historiebøger, som af den der blot vil læse en god historie. Virkeligheden overgår ofte fantasien.
Frilandsmuseernes teori og praksis
/af/ Mette Skougaard (red.), Jesper Herbert Nielsen (red.), Ulla Skaarup
Landbohistorisk Selskab 1998
Resumé:
I 1997 kunne Frilandsmuseet fejre 100-året for sin oprettelse som Danmarks første bygningsmuseum. Det havde en beskeden begyndelse med to flyttede bygninger, der kunne ses i et hjørne af Kongens Have i København. Bernhard Olsen, museets dynamiske grundlægger, kunne dog allerede i 1901 flytte Frilandsmuseet til Sorgenfri, hvor det siden har været under stadig udvikling.
I anledning af jubilæet blev der holdt et videnskabeligt seminar, hvor museumsfolk og bygningsforskere fra Danmark, Norge og Sverige mødtes om temaet: Bondegård og Museum – Frilandsmuseernes teori og praksis. For første gang samledes her flere generationer af bondegårdsforskere fra såvel Nationalmuseet som lokalmuseerne, og med de nordiske deltagere kunne udviklingen i vore nabolande følges op. Denne publikation består af indlæggende fra seminaret, som blev afholdt på Frilandsmuseet 11.-12. september 1997.
Danmark, landbruget og Europa 1950-53
/af/ Anders Thornvig Sørensen
Landbohistorisk Selskab 1998
Resumé:
Denne bog omhandler Danmarks stillingtagen til Hollands og Frankrigs udspil i årene 1950-53 til oprettelsen af et overnationalt europæisk samarbejde på landbrugsområdet. Da Fællesmarkedet (EF) blev oprettet ved Rom-traktaten i 1957, blev det de hollandsk-franske udspil fra 1950-53, der dannede grundlaget for det europæiske landbrugssamarbejde.
De hollandsk-franske udspil bragte Danmark i en svær situation, eftersom England dengang – ligesom ved Rom-traktaten i 1957 – ikke agtede at deltage i et overnationalt europæisk samarbejde. England var den største enkeltaftager af danske landbrugsvarer, men nationerne på fastlandet aftog samlet en betydelig del af landbrugseksporten,og især Tyskland, Belgien, Luxembourg og Italien sammen med Frankrig og Holland indgik en overnational “landbrugsunion”. Danmark risikerede således at se sine to hovedaftagere, England og fastlandet, gå hver sin vej, ligesom i 1957.
Hvilken side skulle Danmark i så fald vælge? Den oprindeligt klart engelsk-orienterede danske stillingtagen til dette spørgsmål blev i løbet af 1952 præget af en dyb intern splittelse, der var en forløber for debatten om EF fra 1957. Bogen kortlægger og analyserer dette forløb 1950-53 på grundlag af et omfattende kildemateriale fra danske og hollandske arkiver, dels hos landbrugets organisationer, dels i landbrugs- og udenrigsministerium.